Johan Henrik Schreiner: Antikkens historie. Oslo, eget forlag (Historisk Institutt), 1985. 236 s. 60 nkr.

En indbydende, pris- og sidemæssigt overkommelig bog med vægt på lange linier i antikkens historie, skrevet af Johan Henrik Schreiner, lyder som et godt tilbud. Bogen er i første række beregnet på norske grundfagsstuderende. Det har været bestemmende for sidetal og for sidernes fordeling med samme antal til græsk og romersk historie, ligesom der på forhånd har ligget et krav om, at et særligt afsnit skulle handle om kvinder. Men ellers har forfatteren haft frie hænder, og han har valgt at fokusere på polis - i forfatterens terminologi ikke at forveksle med det videre begreb bystat - som det, der karakteriserer græsk-romersk civilisation og gør den til en egen historisk epoke (s. 8).

Valget er velbegrundet og i god overensstemmelse med skolen omkring M. I. Finley, som forfatteren i efterordet erklærer sig i gæld til. Som yderligere begrænsning har han valgt at lægge hovedvægt på græsk historie ca. 500-370 og romersk historie 150 f.Kr.-70 e.Kr. De hårde snit er gennemført konsekvent, og helheden vinder ved det. Forfatteren har skrevet disputats om kildeproblematikken i Aristoteles, Athenernes Statsforfatning, og siden forsket mest i græsk historieskrivning. De spørgsmål, han stiller til det romerske stof, bærer præg af dette udgangspunkt og virker meget frugtbare, i hvert fald for anmelderen, der ligeledes har beskæftiget sig mest med græsk historie. Formidlingsaspektet er prioriteret højt. Sproget er veloplagt norsk, med omhu blottet for indforståethed. Der er mange små og effektive illustrationer, men ellers er bogen med forsæt noteløs og ikke meget diskuterende. Den, som vil fortsætte studiet af antikken, må søge andre værker for at finde sine knager. Hvad læseren får er en stærk ramme for forståelsen af antikkens historie og stor appetit på at gå videre. Bogen er et godt tilbud.