Tore S. Nyberg: Die Kirche in Skandinavien. Mitteleuropäischer und englischer Einfluss im 11. und 12. Jahrhundert. Anfange der Domkapitel Børglum und Odense in Danemark. Beiträge zur Geschichte und Quellenkunde des Mittelalters 10. Sigmaringen, Jan Thorbecke Verlag, 1986. 197 s. 1 planche, 1 kort. Ca. 56 DM.

Kapitel I i Tore Nybergs nye bog behandler stiftsinddelingen i Norden set i relation til dels de lokale forhold, dels de geografiske forestillinger ved missionsærkesædet Hamburg-Bremen og ved den romerske kurie. I forlængelse af den mere fantasifulde del af den svenske ledingsforskning diskuteres først de jyske stiftsgrænsers forhold til sysler og herreder. Efter en derpå følgende undersøgelse af bispedømmernes forhold til den regionale inddeling i først og fremmest Sverige peges konkluderende på forskellen mellem en kongelig planlægning i Danmark over for en organisering »fra neden«, i tilknytning til regionalområdernes tingfællesskaber, i Norge og Sverige. På grundlag af de behandlede udenlandske kilder - først og fremmest Adam af Bremen og en række romerske bispedømmefortegnelser - påvises derefter en forøgelse af antallet af norske og en formindskelse af antallet af svenske bispedømmer i løbet af det 12. århundrede, men da der ikke er problemer mht. den danske stiftsinddeling, er et nærmere referat af de indviklede udredninger næppe påkrævet. Kapitel I tager i høj grad udgangspunkt i svenske forskningstraditioner og problemstillinger, og at det skulle være nødvendigt som baggrund for de to følgende kapitler forekommer ikke helt overbevisende.

Af betydelig større interesse for dansk historieforskning er bogens hoveddel om domkapitlerne Børglums og Odenses ældste historie. Kapitel II behandler først det nordjyske bispedømmes tidligste historie, især de første bisper og beliggenheden af deres residens. For at finde ud af, hvornår domkapitlet i Børglum er grundlagt, undersøger Nyberg derefter både det sydvesttyske moderkloster Steinfelds historie og Danmarks stilling i den internationale strid mellem pave og kejser. Han når frem til årene o. 1140 som rimeligste forslag til tidspunktet for de første kontakter mellem Danmark og det tyske kloster. Som datterkloster af Steinfeld grundlagdes da et augustinerkorherresamfund i Børglum, der derpå i anden halvdel af århundredet antog præmonstratenserstatutterne.

Også kapitel 111 om benediktinerdomkapitlet i Odense i det 12. århundrede består af flere selvstændige undersøgelser: problemet omkring de første bisper, spørgsmålet om Odenses sognekirker på denne tid, den kongelige indflydelse på bispe- og priorvalg, provst og senere biskop Livo og hans stilling i paveskismaet 1159-64 osv. Og her udarter de enkelte undersøgelser ofte til rene ekskurser. Afsnittet om Livo som kongelig kapellan er karakteristisk: På grundlag af nogle forholdsvis vage udsagn i et kongebrev formodes det, at Livo har været kongelig kapellan, hvilket giver anledning til en udførlig og omhyggeligt dokumenteret gennemgang af eksempler på danske kapellaner, kanslere mv. i det 12. rhundrede på forfremmelser af kapellaner til højere kirkelige embeder i England, Tyskland og Ungarn.

Tore Nybergs bog er identisk med hans »Habilitationsschrift« fra universitetet i Augsburg fra 1981 og har da også flere af de for tyske disputatser så karakteristiske træk: talrige kilde- og litteraturhenvisninger, noter på halve og hele sider osv. Som udenforstående undrer man sig ofte over nogle af de svenske forskningstraditioners særegne blanding af jordnær kildekritik og luftige spekulationer(i

tioner(ikapitel I), men ellers er der tale om solidt arbejde. Belæstheden i den udenlandske litteratur er imponerende, men grundigheden og villigheden til at forfølge alle sidespor er næsten for stor. Bogens tre selvstændige studier opløses i en række mindre undersøgelser, og kan disse end være interessante nok hver for sig (om end uden de helt opsigtsvækkende resultater), bliver det samlede billede unægtelig noget flimrende. Man savner den gennemgående tese, som normalt betragtes som disputatsens kendetegn.