Bjørn Ochsner: Fotografer i og fra Danmark til og med år 1920 I-II. Landsudvalget for indsamling og bevaring af fotografier og dokumentarfilm. Kbh., Bibliotekscentralens forlag, 1986. 924 s. 947,30 kr.

Inden for de seneste år har der været foretaget en landsdækkende indsamling af gamle fotografier med det resultat at der på arkiver, museer og biblioteker nu findes millioner af fotografier fra midten af forrige århundrede til i dag. Det kan i denne forbindelse være værd at notere en lille bog af Hans Berggreen der er en »langt fra dækkende« fortegnelse over nogle private og offentlige billedsamlinger, men som alligevel omtaler og beskriver 154 (Hans Berggreen: Billedsøgning. Hvor finder jeg billedet? Landsudvalget for indsamling og bevaring af fotografier og dokumentarfilm. Kbh., 1986). Berggreens bog kommer langt omkring fra Det

kongelige Bibliotek med dets mere end 3 mill. fotografiske enheder over DSBs
Bygningsområde med 15.000 billeder af danske stationer til Katolsk Orientering
med sine 10.000 billeder omfattende den katolske kirke i ind- og udland.

Disse utallige fotografier kan have stor personal-, arkitektur, mode-, mental-, presse- og almindelig historisk værdi foruden topografisk og rent kunstnerisk - hvis man altså kan tids- og stedfæste dem. Inden for det danske område og indtil 1920 er Bjørn Ochsners fortegnelse over fotografer, både de selvstændige professionelle og de betydeligste amatører, et uvurderligt redskab hertil. Museer, arkiver, biblioteker og privatpersoner har med dette værk en håndbog der kan hindre mange fejlbestemmelser af fotografier.

»Fotografer i og fra Danmark til og med år 1920« er som nævnt et opslagsværk, men det kan også benyttes som en kildesamling. Da fotografering var en ny metier i forrige århundrede uden håndværksmæssige traditioner ser man folk fra vidt forskellige erhverv forsøge sig som levebrødsfotografer. Skuespiller, saddelmager, danselærer, barbér og direktør. Mange forsøgte sig og nogle tjente ganske godt ved at leve som fotograf.

Den store variation i kombinationen af et eller andet erhverv og fotograferingen gør det vist umuligt at finde bestemte sociale lag som leverandører til dette nye erhverv. Måske kan man få mere hold herpå ved en undersøgelse af i hvilke gader eller bykvarterer fotograferne slog sig ned. Men under alle omstændigheder kan man se at fotografering ikke udelukkende var et mandejob. Mange kvinder arbejdede som fotografer, formodentlig fordi erhvervet var uden traditionsbindinger, men også fordi det var et ret udpræget hjemmearbejde.

Et eksempel kan illustrere en ligefrem kvindelig dominans. Kirstine Lund, Hjørring. Gift 1873 med C. F. C. Lund, Løkken. Enkefrue fra 1885. Næringsbevis som fotografi Hjørring 1885. Atelier i Jernbanegade. 1909 overtog den mangeårige medarbejder frøken Helga Andersen atelieret. Hun fik 1911 borgerskab i Hjørring som fotograf og havde siden i mange år Ida Madsen som assistance. 1928 indtrådte Ida Madsen i firmaet og sammen med Asta Jahrlund videreførte hun atelieret indtil ca. 1970.

Hvis kvinder med fotografi udtrykker sig anderledes end mænd så ser
hjørringgenserne anderledes ud end aalborgenserne som i skarevis blev foreviget
af Heinrich Tønnies.