Hans Heuer: Das Kloster Reinbek. Beitrag zur Geschichte der Landschaft Stormarn. Quellen und Forschungen zur Geschichte Schleswig-Holsteins, hrsg. von der Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte 86. Neumünster, 1985. 252 s. Ill.

Denne posthume udgivelse er identisk med et doktorarbejde af 1938 fra Hamburgs universitet, idet forfatteren døde under krigen på et lazaret i Tjekkoslovaket i 1944. Men i 1982 blev arbejdet genfundet og antaget til udgivelse, og det med rette. Det er et solidt arbejde om det forholdsvis lille cisterciensernonnekloster i Stormarn, nær det nuværende Stor-Hamburg, med samlede besiddelser hen imod grænsen til Lauenburg og med to enklaver i nord og syd på østsiden af floden Bille. Som så ofte kender man ikke klostrets nøjagtige grundlæggelsestidspunkt. Man har tidligere sat det i forbindelse med holstenernes sejr ved Bornhøved i 1227, men forfatteren påviste klostrets eksistens før 1227. I korte koncentrerede kapitler beskrives dets godserhvervelser gennem tiderne indtil dets ophævelse i 1529. I et afsnit om klostrets indre organisation falder der også korte bemærkninger om de beskedne muligheder for at bedømme, om nogle af de bevarede orginaler er skrevet i klostret, jfr. s. 63.

Vigtigt er det afsluttende kapitel »Urkundenverzeichnis zur Geschichte des Klosters«, hvori forfatteren beskriver de 206 breve til klostrets historie, det væsentligste kildegrundlag for hans fremstilling; heraf bestemmes de 158 som hjemmehørende i klostrets arkiv, men af dem kendes de 65 nu kun som regester fra arkivregistraturer, af hvilke een allerede blev trykt i 1745 af Westphalen i Monumenta inedita. Forfatteren har fra håndskriftafdelingen i Landesarchiv på Gottorp, Abt. 400.1 nr. 170 fremdraget flere registraturer, samlet i 2 hefter. Her bør det nævnes, at det i hefte 2, »verschiedene Verzeichnisse«, beskrevne »Hauptregister«, Reinebegkische Originalbrieffe, af forfatteren bestemt som en originalregistratur fra 17. århundredes slutning, rimeligvis er en afskrift af et af eksemplarerne af registraturen maj 1603 over brevene i »F. G. Gewelbe« ved kansleren Nicolaus Junge og arkivsekretæren Hieronymus Moller, nu Rigsarkivet,arkiwæsenets arkiv, afsnit 3 pk. 14 og 15, ældre arkivregistraturer fra Gemeinschaftliches Archiv. Et indicium er Heuers Urkunde nr. 7 af 1238 om Grande, gengivet efter Westphalen; i noten hertil citeres den udaterede registraturfra verschiedene Verzeichnisse med navneformen Gra. I 1603-registraturen genfindes teksten med Grande, men blækket er tværet ud over nde. Westphalenregistraturenregistrerer 3 pavebuller samt et pantebrev, som ikke genfindes i de ældre registraturer, og yderligere to breve om Tumby og Østerholm, Heuers nr. 168. Dem tager han med rette afstand fra som hørende til Mårkær klosters arkiv; begge breve eksisterer endnu, Rep. 2. rk. nr. 2319 og 6119. Det gottorpske hefte 2

indeholder yderligere i en designation fra 1635 over breve om Reinbek en registrering af en vidisse af kejser Frederik 2.s afståelse af landet nord for Elde og Elben 1214, Dipl. Dan. 1. rk. V nr. 48, men som det bemærkes på s. 124, kan den næppe knyttes til klostrets historie. Bogen er forsynet med udmærkede registre. Som smudsomslag er benyttet en fortræffelig gengivelse af den ældste original af 1224.