MOGENS RATHSACK 10. april 1926-2. maj 1985

Efter et hjerteanfald ckfde universitetslektor, dr.phil. Mogens Rathsack pludselig den 2. maj 1985. Altfor kort blev hans videnskabelige Labebane, som endda startede ret sent, og som krydsedes af andre linier. Efter sin studentereksamen valgte han det retsvidenskabelige studium og blev cand.jur. i 1952. Sit konferensstudium pabegyndte Rathsack ferst senere og gennemferte det - jaevnsides med praktisk erhvervsvirksomhed - i februar 1967. Et stort held for Kebenhavns universitets historiske institut var det, at det allerede den folgende mined kunde sikre sig den nybagte mag.art. som amanuensis (siden universitetslektor) i middelalderhistorie; instituttet fik en kompetent forsker og laerer.

Målt i antal af publikationer - i alt tre - blev Mogens Rathsacks produktion ikke stor og iøvrigt desværre ufuldbyrdet. Men den præges til gengæld af übetinget homogeneitet og stor lødighed; disputatsen karakteriserede en af opponenterne - Niels Skyum-Nielsen - med rette som »en værdifuld tilvækst til vor historiske litteratur på højeste niveau«. To hovedtræk er iøjnefaldende, den metodiske stringens i Aksel E. Christensens skoling - dens krav til at vurdere kildematerialet i sin tilblivelsessammenhæng - og interessen for historisk tolkning af ældre retsinstitutioner i funktion og under forandring.

Allerede den store afhandling om 'Christiern den andens landlov. En undersøgelse af håndskriftet AM 804 4to' (HT 12.r.11., Kbh. 1967, s. 293—336) røber disse kendetegn. I overensstemmelse med Johan Hvidtfeldtsantagelse dokumenterede Mogens Rathsack, at håndskriftet -

Mogens Gøyes - »indeholder en afskrift af Christiern den andens landlov i dennes endelige form«; med den i hænde — og støttet til en fuldmagt og til profosregler - kunde rigsmarsken i 1522 gennemføre sin jydske rettertingsrejse. Resultaterne synes bindende, og de har senere kunnet tjene som støtte for videre forskning over kongens lovgivningsvirksomhed.

Mogens Rathsacks hovedindsats blev dog den massive disputats 1980 om 'Fuldaforfalskningerne. En retshistorisk analyse af klostret Fuldas pavelige privilegier i perioden 751—ca. 1158'. En overordentlig kyndig og minutiøs diplomatarisk analyse af Fuldadiplomerne med henblik på ægthed, interpolation eller andre særegenheder forbindes organisk med indgående studier over dette og andre klostres retsinstitutioner, besiddelsesrettigheder, jurisdiktion, eksemption, status osv. Nok så vigtigt er det, at Mogens Rathsack selv betragtede undersøgelsen som en forstudie »til en generel fremstilling af pavestolens privilegiepolitik i tidlig middelalder«. Arbejdet — det kolossale arbejde — var i hans øjne nødvendigt, fordi »det mest velegnede materiale« til pavestolens historie naturligvis måtte være dens egne, rensede diplomer, som ejendommeligt nok aldrig systematisk havde været lagt til grund for behandlingen af dens historie; specielt havde Rathsack investiturstriden i tankerne.

Det er tragisk, at dr. Rathsack aldrig nåede at fuldføre dette arbejde, som han vilde have været selvskrevet til. Men allerede disputatsen var et værk på internationalt niveau. En lykke da, at han inden sin død nåede at få at vide, at den vil blive publiceret på tysk således, at den vil blive alment tilgængelig og - utvivlsomt — alment anerkendt som det grundlæggende arbejde, den virkelig er.