Studier i aldre historia tillägnade Herman Schück 5/4 1985, udg. af Historiska Institutionen ved Stockholms Universitet. Redaktør: Robert Sandberg. 328 s. Ill. 3 kort.

18 nordiske fagfæller har til Herman Schticks 60-års dag ydet bidrag til et
festskrift, der stort set dækker tidsrummet ca. år 1000 til omkr. 1850.

Som optakt bringes Inge Jonssons essay Ett humanistiskt credo, om Ernst Robert Curtius' Deutscher Geist in Gefahr (1932), hans sidste arbejde før den lange tavshed, der først blev brudt i 1948 med Europåische Litteratur und Lateinisches Mittelalter. Hans betragtninger fra dengang har stadig værdi. Derefter følger Carl G'oran Andræ, Några tankar kring sådesmått, myntråkning och riksenande i Sverige, hvori han genoptager 1920-ernes drøftelser om tilblivelsen af det svenske rige på grundlag af de senere års nye iagttagelser over kornmål og pengesystemer. Jarl Gallen, Knut den helige och Adela av Flandern, behandler på ny, ledsaget af to stamtavler, de dynastiske forbindelser til de europæiske fyrstehuse og folkungernesnedstamning fra Knud den helliges datter. Olle Ferm og Sigurd Rahmquist mener i 'Stormannakyrkor i Uppland under aldre medeltid' at kunne vise, at 5 kirker i Uppland er bygget enten af bondemenigheden eller en lokal stormand. Birgitta Fritz, En folkungatida storman och hans olika roller. Kring åmbetsbrev och andra akter ur lagmannen Lars Ulfssons arkiv, behandler 40 breve fra tiden 1311_—4-6, nu kun kendt gennem afskrifter i Sparres kopibøger B 14—15 i det svenske rigsarkiv, og udnytter dem sammen med andet brevmateriale til en udførlig biografi, illustreret med tegninger af hans to segl, s. 93, hvor dog billedteksterne skal byttes om. Derefter undersøger Jan Liedgren i Våsterås medeltida biskopslångd, om der er middelalderlige forlæg for stiftets bispeliste. Grethe Authén Blom, Svensk og norsk i Magnus Erikssons og dronning Blanchas andre testamente av 15. juli 1347, d.v.s. det norske, bevaret ligesom det svenske af 1346 i original i Stockholm, påviser ud over de store henlæggelser til Vadstena i begge dokumenter, at kong Magnus ellers har måttet tage hensyn til de særlige norske forhold. Eva Osterberg undersøger i 'Månniskor och mirakler i medeltidens Sverige', hvad to mirakelsamlinger omkring biskop Nils' af Linkoping og Katarina af Vadstena kan fortælle om jævne menneskers tilværelse, særlig om forholdet til børnene. G'oran Dahlb'dck, At bygga et hus -, bruger Helga lekamens gilles regnskabsbog til at skildre arbejdsgangen ved opførelse af et hus i 1517. Gunnar T. Westin analyserer i »Ty det som sant år vill jag ju gårna skriva« Olaus Petri's egne udtalelser om »historikerns problem og uppgift«. Birgitta Lager- Kromnow, Stockholm på 1560-talet, behandler byens forhold til den svenske konge, især under krigene, bl.a. med Danmark, og berører byens im- og eksport i samme tidsrum. E. Ladewig Petersen, Havn og handel i en dansk provinsby: Odense i 15- og 1600-tallet, viser, støttet på kort og tabeller, at vanskelige havneogbesejlingsforhold medførte, at Odenses en-grossøhandel søgte at hjælpe sig ad

anden vej, rimeligvis over nabobyerne og tillige på fremmede skibe, men fremgangen stækkedes omkr. 1650 af bureaukrati og centralisme. Sven Lundkvist, Verklighetsuppfattning och verklighet, analyserer Gustav 2. Adolfs skribentvirksomhedsom historiker i 1627. Inger Diibeck, Arkivaflevering eller sabotage, undersøger, om man gennemførte afleveringer i henhold til bestemmelserne i fredsslutningerne med Sverige 1645, 1658 og 1660. Jan Glete beskriver De statliga orlogsflottornas expansion. Kapprustningen til sjoss i Våst- og Nordeuropa 1650-1680. Claes Peterson, 1734 års lag- en medeltida lagbok eller en upplysningskodifikation,påviser en übrudt linie fra stadfæstelsen 1296 af Upplandslagen til de indledende formuleringer i 1734 loven. Brigitta Ericsson, Stockholms storborgerskapoch interessespelet kring produktplakatet (af 10. november 1724) behandler forhistorien til den svenske »navigationsakt«, og Sten Carlsson, Metternichoch Sverige, analyserer de fåtallige steder, Sverige nævnes i Metternichs papirer og i Srbiks Metternichbiografi (1925) og erklærer, at Metternichs interesse for Sverige er blevet undervurderet.

Alt i alt et meget alsidigt festskrift, hvis afhandlinger kan inspirere til
yderligere beskæftigelse med de behandlede emner. En bibliografi over Herman
Schiicks egne arbejder har man ikke optaget.