Anna Jorum Avdem og Kari Melby: Oppe først og sist i seng. Husarbeid i Norge fra 1850 til i dag. Oslo, Universitetsforlaget, 1985. 190 s. Ill. 195 n.kr.

»Oppe først og sist i seng« handler om det husarbejde, som frem for alt de gifte husmødre har udført på landet og i byerne i mere end hundrede år, men også om tjenestepiger og i mindre grad om det arbejde, som mænd lavede og vel i stigende grad laver i hjemmet!

De to kvindelige historikere, Anna Jorum Avdem og Kari Melby, starter med landbruget ca. 1850 og går derefter over til byerne på samme tidspunkt. De fortsætter med byerne omkring århundredskiftet, med husarbejde på landet i mellemkrigstiden, med byerne i samme periode — for at slutte med et fælles afsnit om efterkrigstidens land og by. Der er tale om en kompetent og fængslende bog, skrevet på baggrund af brede fremstillinger, erindrings- og interviewmateriale og monografier, ikke mindst universitetsspecialer, hvor der åbenbart er meget mere at hente i Norge end i Danmark. Bogen er spækket med eksempler på, hvordan enkeltindivider (ofte navngivne) levede, og den er skrevet med stor indføling. Forfatterne har virkelig formået at leve sig ind i husmødrenes hverdag, hvadenten det er præstekonen Hanne Wisnes' eller Olea Fiskekones. De skildrer hvordan en kvindedag kunne se ud, og de placerer kvinders liv i en generel historisk sammenhæng. Bogen er rigt illustreret. Fotografier, tegninger, og skitser udgør ca. IA, hvilket også gør den letfordøjelig og indbydende. Den er skrevet med henblik på det brede publikum, men er samtidig noget af en guldgrube for alle, der beskæftiger sig med kultur - og hverdagshistorie. Et meget flot eksempel på synliggørelse af et helt centralt område i kvindehistorien og den fælles historie.

Forfatterne påviser en langsomtgående udvikling fra husarbejde med baggrundi selvforsyning på landet, over delvis selvforsyning med elementer af køb af varer, først i byerne og senere på landet, til husmoderen som forbruger både på landet og i byerne; hovedsynspunktet er, at husarbejdet bevæger sig fra store forskelle på land og i by til mere ensartede forhold generelt. Jeg vil dog mene at forfatterne fokuserer for meget på lighederne i kvindearbejdet i betragtning af de

fundamentale forskelle der eksisterede mellem borgerkvinden og arbejdersken f.eks. i mellemkrigstiden. Der går nødvendigvis nuancer tabt, når man vil behandle alle kvindegruppers forhold igennem et så langt spand af tid. Indvendingengælder også titlen, »Oppe først og sist i seng«. Den ville have været dækkende, hvis bogen handlede om tjenestepiger eller husmødre uden tjenestepiger.Kvinder, der havde råd til hushjælp, stod i hvert fald ikke først op. Fru statsråd Collett stod først op kl. 11 om formiddagen!