M. L. Bush: Noble Privilege. The European Nobility vol. I. Manchester University Press 1983. IX + 294 s. £ 27.50. M. L. Bush: The English Aristocracy. A Comparative Synthesis. Manchester University Press 1984. VII + 248 s. £ 17.50.

Det er et ejendommeligt tidernes tegn, at det påny er blevet fashionabelt at beskæftige sig med samfundets aristokratiske grupper. Dr. Michael Bush (Lecturer ved Manchester University) registrerer i sine bibliografier 6—700 titler, overvejende fra den seneste generation, men langtfra udtømmende. En forklaring kan være, at aristokratjordomandet ikke længere kan tjene nogen politisk mission, en anden, at adelen nødvendigvis må have en funktionel plads i moderne, socialhistorisk forskning udover den klassiske skurkerolle.

Ligeså iøjnefaldende er det, at dr. Bush - blandt mange andre historikere -
lægger vægt på at behandle det engelske aristokrati i det bredest mulige
tidsperspektiv (fra angelsachsisk tid til vor egen) og på at anskue det engelske

aristokrati på samme måde som det kontinentale som en socialt sammenhængende,men differentieret gruppe (over de formelle skel mellem peerage og gentry). Endelig fremhæver han, at det er historisk ukorrekt at ville fremhæve det engelske aristokrati som noget særegent i forhold til kontinentets, skønt relativt underprivilegeret,mindre kastepræget, men til gengæld mere erhvervsmæssigt openminded. Alle disse elementer - og deriblandt ikke mindst adelens villighed til at kaste sig ud i kommerciel og industriel fornyelse - kunde tjene til at forklare, at det eksklusivt aristokratiske styre i England meget længere kunde forsvare sine lederpositioner og først sent blev genstand for demokratisk aversion.

Bush fremhæver selv denne forklaringsmulighed, men betoner samtidig, at det engelske aristokratis indtægtsgrundlag i nyere tid (og trods begrænsede statusrettigheder) overvejende bestod i dets tenant farmers' renteydelser, medens de seigneuriale rettigheder gled i baggrunden. Fæsterne kunde derved lettere affinde sig med det aristokratiske regime end eksempelvis franske bønder, som bindes af byrdefuld og nedværdigende, seigneurial jurisdiktion (hvad da med de kontinentale bønders hoveribyrder?). Denne forklaring vil formentlig ikke uden videre overbevise skandinaviske historikere, men den fører med sig, at dr. Bush trods sine intentioner må fastholde, at det engelske aristokrati var »highly unusual, if not unique«.

Alligevel må dr. Bush's 'English Aristocracy' bære prisen fremfor førstebindet af hans 'Noble Privilege', netop fordi dens indfaldsvinkel i højere grad er socialhistorisk og ikke formel, og fordi fremstillingen er langt mere übesværet. 'Noble Privilege' er trods sine gode hensigter mindre blevet komparativ historie end kondensering af et omfattende, konkret stof, som endda næsten har været ved at tage magten fra forf. Dens hovedformål har været at analysere mange successive samfundsformers reaktioner overfor den adelige privilegering, men samtidig med betoning af privilegiernes funktioner og atter over et meget langt tidsspand: Under hvilke vilkår blev privilegier af forskellig art til, og hvilke betingelser er nødvendige eller tilstrækkelige til påny at erodere dem? Og bemærk venligst bogens hovedtitel: The European Nobility.

For at undgå misforståelser bør det straks understreges, at der både er tale om et pionerværk og om et særdeles omfattende og habilt arbejde. Bogen er ved sin detaillerede registrering en guldgrube, men den får samtidig præg af kompakt inventering samlet kapitelvis om hver enkelt side af adelens fiskale, jurisdiktion elle, politiske eller andre privilegier. Måske er opgaven endnu umulig, men man fristes til at mene, at dr. Bush med fordel også her havde kunnet bruge en socialhistorisk, funktionel indfaldsvinkel fremfor den formelt statusmæssige; den endelige vurdering bør retfærdigvis afvente de(t) efterfølgende bind, som forf. har bebudet.

Endelig blot dette: Komparativ historieforskning er af indlysende grunde værdifuld og nødvendig, men den er også krævende på flere planer. Og den har i den angelsachsiske verden haft en tendens til, at horizonten kun når til Frankrig (i bedste fald Italien og Spanien), og at interessen for fjernere områder er omvendt proportional med afstanden fra London. Således også her, selvom ingen kan eller bør betvivle forf.s gode vilje. Af den litteratur, dr. Bush citerer i 'Noble Privilege' er 83% engelsksproget, 11 % fransk og 4% tysk, hvortil kommer enkelte italienske og spanske titler. Den engelske og franske litteratur omfatter naturligvisogså oversættelser fra sprog, som i forlagsj argon ikke hører til blandt 'the major languages'. De anførte procenter er nok mere i overensstemmelse med

bogens indhold, men ensidigheden får uundgåeligt saglige konsekvenser. På
denne måde forbliver kontinentet med undtagelse af Frankrig stadig isoleret.