Claus Bryld og Steen Weidemann (red.): Retsopgøret 40 år efter. RUCsymposiet 1985. RUC i komm. hos Akademisk Forlag, 1986. 201 s. 80 kr.

Prof. Ditlev Tamms disputats om Retsopgøret gav forståeligt nok anledning til genoptagelse af debatten om de ekstraordinære straffelove, arrestations bølgen i maj 1945 og de mange efterfølgende retssager. Takket være Ditlev Tamms bog og enkelte andre forskningsmæssige indsatser kan diskussionerne nu føres på et mere kvalificeret niveau, ganske enkelt fordi vi ved mere. Det præger også indlæggene i den foreliggende bog, der er udskrifter fra et symposium på RUC i april 1985.

Det er ikke mærkeligt, at de positioner i debatten, der blev indtaget for ca. 40 år siden, genfindes i diskussionerne nu. Derimod kan det undre, at nye originale synsvinkler, f.eks. indpasning af Retsopgøret i den almindelige »back-to-normalcy-proces«, ikke far en mere fremtrædende plads. Noget sådant efterlyses i et par af indlæggene; men der foreligger endnu kun skitser med meget fa empiriske holdepunkter.

Den moralske dimension er stadig i focus, dels som levn fra de rystelser
samfundssystemet var udsat for, dels i form af »afsløringer« af samfundsmagternesmanglende

nesmanglendeidealitet. Mest markant kommer det frem i RUC-symposiets afsluttende paneldiskussion med den karakteristiske titel: Kan vi lære noget af Retsopgøret?« hvor det fremstilles som en ny erkendelse, at den Montesquieu'ske magtens tredeling ikke er en adækvat model for beskrivelse af magtfordelingen i Danmark.

Flere af indlæggene i symposiet fremdrog yderligere eksempler på eller analyser af arrestationsbølgens excesser eller af Retsopgørets sociale skævhed, der alt efter politisk standpunkt anskues som eksponering af systemets normale indbyggede skævhed eller som en unik begivenhed forårsaget af det halvhjertede kompromis mellem Frihedsrådet og parlamentarikerne. Underspillet blev derimod den noget kyniske betragtning, at overgangen til normale tilstande i Danmark - i forhold til stemningslejet i besættelsens sidste tid og til befrielsesrusen - efter alt at dømme efterlod færre nye sår, end tilfældet var i andre befriede lande.

Prisen herfor betaltes i Danmark af de tusinder, der stempledes som landssvigere og behandledes som out-casts. I bogen tegnes der nogle skitsemæssige billeder af retsopgøret set i dette »fiske-perspektiv«, og det er rimeligt, at den side af historien fremdrages. Der er også et par glimt af de pæne normal-danskere, der af omstændighederne midlertidigt blev forvandlet til pøbel. På begge sider af kridtstregen kunne der appelleres til den indre svinehund. Når man prøver at forklare det, er man, sådan som en af de ældre diskussionsdeltagere gør opmærksom på, tilbøjelig til at glemme det tryk af angst, der havde hvilet over landet. Systemforklaringer står ellers højt i kurs i historien, men er næppe nok nødvendige - endsige tilstrækkelige - i denne sammenhæng. Gunnar Nu-Hansen, der gik rundt med mikrofonen og samlede »folkets stemme« ind på vokspladen, var selv lige så grebet af lettelsens rus, som alle andre. Leif Panduro, der af flere deltagere i symposiet fremhæves som den, der fandt det litterære udtryk for stemningen, har også skrevet, at maj 1945 var, som når vi far mål i en svenskelandskamp, bare at det varede en hel måned.

Uden nogen nødvendig sammenhæng med hovedemnet førtes der også ved dette symposium en diskussion om arkivadgang, eller rettere begrænsninger i samme. Som det principielle og praktiske problem, arkivadgang for forskningen er i et åbent samfund, er det ikke specielt knyttet til besættelsestiden eller Retsopgøret. Men prof. Jens Engberg tager tråden op efter Carl Madsen; han gør det med de samme misforståelser, de samme insinuationer, men mindre talentfuldt og langt mindre morsomt. Udgiverne har med - måske for stor - skånsomhed redigeret båndudskrifterne. Det havde været en forbedring, hvis de havde påtaget sig besværet med at gengive de fremlagte synspunkter i de ikkeforberedte indlæg i referat. Bogen er ikke en introduktion til problemerne i Retsopgøret. Diskussionerne føres af personer med forhåndsviden, og læseren må selv være godt inde i emnet for at få udbytte af publikationen.