Isaios. Taler. Oversat med indledning og kommentar af Signe Isager. Kbh., Selskabet til historiske kildeskrifters oversættelse, 1984. 269 s. 97,60 kr.

Antikke taler er ikke ganske lette at håndtere som historiske kilder. På den ene side er de indlæg i en offentlig sagsbehandling, de politiske i politiske organer, de retlige i juridiske, om man da tør betegne de antikke nævningedomstole uden særlig juridisk ekspertise sådan. På den anden side er de overleveret til os som litteratur, idet de på et tidspunkt er blevet udgivet, vel oftest til undervisningsbrug eller som politiske pamfletter på grund af indholdets aktualitet. Forholdet mellem den overleverede tekst og den faktisk holdte tale unddrager sig kritiske undersøgelser, om ikke gisninger. Endvidere besidder vi som regel kun den ene parts fremstilling, og det rejser spørgsmål om hvor vidt en taler kunne dølge eller sløre sandheden, uden at det gik ud over talens troværdighed. Kun yderst sjældent ved vi, hvilken af parterne der faktisk vandt sagen, hvilket naturligvis ingenlunde er udtryk for, hvilken af parterne der havde ret.

Taler af ti attiske oratorer blev samlet i romersk kejsertid på grundlag af et formentlig langt større antal med henblik på undervisning. Talerne er oprindelig forfattet af professionelle talerskrivere, logografer, og klienten, der har købt talen, har så måttet lære den udenad. Dette betyder, at der har måttet foreligge et manuskript, og vi tør vel gå ud fra, at det er dette, der har ligget til grund ved den oprindelige udgivelse. Af Isaios foreligger 11 taler fuldt ud, alle vedrørende arvesager. Forfatteren levede i 4. årh.f.Kr., og var formentlig ikke athener, men tilflytter til byen, metoik. Gennem disse taler får man et intimt indblik i athenernes familie- og formueforhold, når de er sat på spidsen i en arvesag, der jo

til alle tider har kaldt det værste frem i folk. Signe Isagers oversættelse er forsynet med en fyldig indledning, især om attisk arveret. Til hver tale hører en kort introduktion og en stamtavle til belysning af de ofte yderst komplicerede familieforhold. Dette letter i høj grad læsningen af den letflydende oversættelse, der søger at ramme talens individuelle sprogtone så tæt som muligt. Hertil er knyttet kortfattede noter, en litteraturliste samt et stikordsregister. Bogen er altså lige til at bruge for den historiker, der interesserer sig for familiestrukturen i det klassiske Athen, hvad enten det er fra et juridisk, et socialhistorisk eller et mentalitetshistorisk synspunkt. Bogen kan derfor anbefales på det varmeste.