Kari Vogt, Jorunn Bjørgum, Karin Gundersen og Sissel Lie (red.): Kvinnenes Kulturhistorie 1-2. Oslo, Universitetsforlaget. 700 s. Gennemillustreret. 595 nkr.

Dette omfattende værk, som forsøger at nyskrive den europæiske kulturhistorie fra antikken til i dag, er redigeret af en religions historiker, en historiker og to litterater og har mere end 100 forfattere, flest fra Norge men med enkelte bidrag fra Danmark, Sverige og Island. Bogen består af brede oversigtsartikler, temmaartikler og portrætter af betydelige kvinder skrevet affolk, der har forstand på det, de skriver om, og for hvem det tit er lykkedes at skrive kort, præcist og journalistisk. Selvfølgelig er der også mindre gode artikler specielt i første bind, hvilket måske kan hænge sammen med, at det ikke er de tidlige perioder, kvindeforskere først har opdyrket.

Kvinnenes Kulturhistorie er med litteraturliste og sagregister en god opslagsbog. Den er underholdende og godt illustreret, men desværre er oplysningerne om billederne mangelfulde og fortegnelsen fejlagtig. Der er i det hele taget mange sjuskefejl. Værket er bygget kronologisk op og inddelt efter en traditionel

periodisering. Nybruddet ligger nok mere i den brede kulturopfattelse. Her er traditionel kultur som malerkunst, musik og litteratur og teaterhistorie, men også norsk brødkultur og strikning. I en perle af en kort artikel hører vi om Bethe, der kom vandrende fra Sverige og lærte de norske kvinder at væve damask. Indholdet overrasker. Der er portrætter af Barbara Cartland, verdens største producent af underholdningslitteratur, side om side med Karen Blixen, Agatha Christie og Pippi Langstrømpe. Vi hører om alt fra lærde og hellige kvinder til kvindelige sørøvere og opdagelsesrejsende og får historien om den norske nationalret lutefisk. Tyngden ligger forståeligt nok på norsk historie med gode udblik til Norden og Europa. Takket være det fagligt brede forfatterkollektiv er kulturen skildret ud fra et tværfagligt perspektiv. Med held krydres fremstillingen af et par litterære indslag bl.a. af Dorrit Willumsen. Det kniber lidt mere med den historiske sammenhæng og udviklingslinjerne, på trods af at hvert tidsafsnit indledes med en større oversigt over kvinders liv og livsbetingelser, og på trods af at der er sammenfattende artikler om en række emner: tekstilkunst, kunsthåndværkosv.

Resultatet er ikke et nyt syn på kvindekulturen som sådan, dertil er værket for opsplittet, og intentionen har været en anden. Redaktørerne har villet beskrive kvinders evne til at overvinde forhindringerne i stedet for at gå i dybden med de begrænsninger, kvinder har været hæmmet af, og den usynliggørelse de har været udsat for. Vi præsenteres for en kompensatorisk eller parallel kvindehistorie, men ved at lægge vægten på de overskridende kvinder, der trådte ud af hjemmet og ud af en traditionel kvinderolle, accepteres også en historieopfattelse, der sætter focus på de offentlige sider af tilværelsen. Dog holder bogen sig rent faktisk ikke snævert til berømte kvinder og deres deltagelse i europæisk kunstliv og intellektuel historie, men påviser også mange skjulte og upåagtede aktiviteter indenfor kunsthåndværk, hjemmeindustri og børneopdragelse med artikler om husmorideologi, mors arbejde, arbejderhjem, reproduktion og undertrykkelse.