Allan Tønnesen: Helsingørs udenlandske borgere og indbyggere ca. 1550-1600. Byhistoriske Skrifter, bd. 3. Udg. af Dansk Komité for Byhistorie. Ringe, Forlaget Misteltenen I/S, 1985. 163 s. Ill. 175 kr.

Vidste man ikke bedre, kunne man godt fa den tanke, at Allan Tønnesen havde hentet inspiration til bogens emne i den aktuelle flygtninge- og indvandrerdebat. Det er imidlertid ikke tilfældet. Bogen er en bearbejdelse af hans specialeafhandling med næsten samme titel fra 1967. Problemstillingen bærer da heller ikke det ringeste præg af de senere års skærpede debat på dette ømtålelige område. Den består derimod i en stillingtagen til visse ældre forskningsresultater om det udenlandske element i Helsingørs befolkning (P. V. Jacobsen, M. Mackeprang, Hugo Matthiessen og Gunnar Olsen). Desuden ønsker han »generelt at uddybe kendskabet til disse udenlandske befolkningsgrupper« (s. 11) - unægtelig en noget diffus afgrænsning af bogens emne.

Undersøgelsen bygger på en omfattende identifikation af byens udenlandske
indbyggere i det bevarede tingbogs- og regnskabsmateriale, herunder især

skattemandtalslisterne. På dette grundlag er det lykkedes at opstille samlede oversigter over byens udenlandske indbyggere 1556—1599, fordelt på nationaliteter.Ved sammenligning med skattemandtallene kan forf. desuden danne sig et indtryk af indvandrernes økonomiske status. Resultaterne er samlet i tabelform s. 73-80. De viser, at nederlænderne fra slutningen af 1560'erne blev den talrigeste og også den rigeste gruppe, mens skotter og englændere tabte terræn. Det samlede udenlandske indslag i Helsingørs befolkning voksede støt fra omkring 15% i 1556 til 31% i 1599. Denne gruppe betalte i 1550'eme henved en trediedel af byens skat, og denne andel voksede til henved halvdelen ved århundredets udgang. Taget under ét synes udlændingene i sundtoldbyen da at have klaret sig godt økonomisk - om skattebetalingen da ellers kan tages som direkte mål for økonomisk stilling. Undersøgelsen afsluttes med en nationalitetsvis opstillet alfabetisk fortegnelse over byens skattebetalende udlændinge.

Resultaterne er således interessante nok - når man ellers får kæmpet sig igennem bogen. Trods et rigt og smukt illustrationsmateriale er den nemlig usædvanlig tung læsning, spækket som den er med endeløse citater fra tingbøgerne på 1500-tals dansk. Teksten er direkte læserfjendsk - og det er synd, når der ellers er ofret så meget på udstyret. Bogen er desværre en afskrækkende illustration af farerne ved en næsten übearbejdet offentliggørelse af studenterspecialer i bogform. Disses særlige sprog og jargon gør dem kun sjældent egnede som læsning for bredere kredse.

I dette tilfælde er det færdige resultat hverken blevet fugl eller fisk. Det er ikke blevet en moderne videnskabelig undersøgelse af emnet. Dertil er bogen for teoriløs, begrebsafklaringen for mangelfuld, kildeundersøgelsen for overfladisk og litteraturgrundlaget for forældet - moderne byhistorisk og demografisk forskning er således gået sporløst hen over værket. Det er heller ikke blevet en populær fremstilling, beregnet for en bred læserskare. Det forbyder den ualmindelig tunge sprogdragt og den skematiske disposition.

Allan Tønnesen har i afhandlingen fremlagt ganske meget interessant stof om Helsingørs udlændinge. Men det er desværre sket i en så ureflekteret og altmodisch form, at man kunne fristes til at bede ham udnytte sin betydelige viden om emnet til at skrive en ny bog, som bedre lever op til nutidige krav til historiske undersøgelser og deres publicering.