Göran Rystad (ed.): Europe and Scandinavia. Aspects of the Process of Integration in the 17th Century. Lund Studies in International History 18. Lund, 1983. 330 s.

Et af de store svenske forskningsprojekter er »Sveriges Europæisering i 1600tallet«, der på initiativ af en gruppe forskere ved Lunds Universitet og under ledelse af professor Goran Rystad i en årrække har arbejdet med at undersøge virkningerne af, at Sverige gennem sin ekspansive udenrigspolitik efter 1600 i en helt anden grad end tidligere kom i snæver kontakt med det europæiske kontinent. Som et led i projektet blev der afholdt en international konference i Orenås i 1982, og det er de bearbejdede foredrag fra denne konference, der her kort skal omtales.

I modsætning til mange andre internationale faglige møder, har arrangørerne her haft held til at få samtlige foredragsholdere til at behandle væsentlige aspekter af emnet: »Scandinavia and the Process of European Integration in the 17th Century«. På den anden side er dette emne også så bredt, at det er umuligt at omtale samtlige bidrag til bogen. De allerfleste foredrag handlede nu ikke om Skandinavien men om Sverige og dets europæiske forbindelser. En vigtig undtagelse er Erling Ladewig Petersens afhandling om »War, Finance and the Growth of Absolutism: Some Aspects of the European Integration of Seventeenth Century Denmark«, hvori han meget klart og perspektivrigt fremfører sine synspunkter på krigsfinansieringen som drivkraft i omlægningen fra »domænestat« til »skattestat« i 1660 og sammenligner med udviklingen i Sverige, hvor man allerede i 1620-erne havde forladt domænestaten, men hvor til gengæld Karl XI i 1680 i forbindelse med enevældens indførelse i Sverige vendte tilbage til den gamle form for statsfinansiering.

Klaus-Richard Bbhme behandler det samme emne i sin oversigt over det svenske finansbureaukrati og krigsførelsen fra 1611 til 1721, men han kommenterer udelukkende omlægningen i 1680 med den forklaring, at man derved undgik de vanskelige situationer, hvor forsvarsberedskab krævede en kostbar oprustning baseret på kredit eller subsidier, hvilket næsten automatisk førte til krig, hvad enten man ønskede det eller ej, idet man ved »reduktionen« af krongodset og indførelsen af »inddelningsverket« havde fået løst problemet med finansieringen af en stående hær.

Af andre artikler, der behandler både Danmark og Sverige, skal nævnes Lars Niléhns undersøgelse af nordiske studerende ved europæiske universiteter i perioden. Det viser sig meget klart, at indtil 1600 dominerer de danske studenter, men derefter kommer svenskerne godt med og bliver næsten lige så talrige som danskerne ved midten af århundredet. De deraf følgende konsekvenser for de svenske universiteter, administration og forvaltning behandles desuden af Kjell A. Modéer i en undersøgelse af juristernes rolle og af Nils Runeby, der sammenligner Peder Galts meget lidt smigrende billede af Sverige fra 1624 med en russisk gesandt Heinrich Ficks helt diamentralt modsatte skildring fra 1718, der fremhæver den svenske stats mønstergyldige organisation indenfor militærvæsen, handel, statsfinanser, lovgivning og retsvæsen o.s.v.

Af de mange andre interessante afhandlinger i bogen skal her blot peges på Eva Osterbergs undersøgelse af kriminaliteten i to herreder i Uppland sammenholdt med Lars-Olof Larsons tilsvarende undersøgelse fra Konga herred i Småland og nogle forskellige europæiske arbejder, hvor den voldelige kriminalitet synes at have været meget større i det smålandske grænseområde end i såvel Småland som andre steder i Europa. Det må om denne afhandling såvelsom om James Cavallies analyse af de højere svenske officerers sociale og nationale oprindelse siges, at det vil være frugtbart med en sammenlignende vurdering af disse forfatteres resultater med tilsvarende danske undersøgelser.

Alle afhandlingerne er dokumenteret med noter og henvisninger til kilder og litteratur med undtagelse af Klaus-Richard B'ohmes og G'oran Rystads, der kun har en litteraturliste og E. Ladewig Petersens, der nok har noter, men de tilhørende bibliografiske data mangler, hvad der jo unægteligt gør det noget vanskeligt for læseren at bruge henvisningerne.