Ole Feldbæk: Slaget på Reden. Kbh., Politikens Forlag, 1985. 288 s. Ill., 14 kort. 298,00 kr. indb.

Ole Feldbæks bog om slaget på Reden er if. forordet beregnet for en større læserkreds end fagfællernes, og den lanceres da også som første bind i en ny serie om »højdepunkter, dramatiske begivenheder og omvæltninger i Danmarks historie«. Der er dog langtfra tale om nogen folkelig fortælling. Det er den grundigt orienterede faghistoriker der taler, og sproget er klart og nøgternt og følelserne holdt i ave.

Kun første kapitel »En grå morgen i marts« er umiddelbart stemningsskabende og fører læseren ind i den spændte situation i døgnene umiddelbart forud for det engelske angreb. Derefter følger et afsnit om »Danmark og den store politik«, hvor der skarpt og klart gøres rede for den danske situation som handelsmagt mellem de krigsførende stormagter. Selv med sin betydelige flåde er Danmark reduceret til en klientstat der dog hårdnakket forsvarer sin ret som neutral nation, en ret der udnyttes langt ud over neutraliteten.

Med A. P. Bernstorffs død 1797, og dermed kronprinsens indtræden som den egentlige beslutningstager bliver udenrigspolitikken en sag der føres uden om statsrådet, og det fortsatte pres fra købmænd og redere fører regeringen ind på kollisionskurs, den hidtil fulgte defensive kurs afløses af den provokerende konvojeringspraksis. Christian Bernstorffs professionelle dygtighed må kombineresmed

resmedkronprinsens mere følelsesbetonede holdning: »Jeg har retten på min
side«.

Det er forfatterens opfattelse at den danske regering ved tilslutningen til det væbnede neutralitetsforbund er helt klar over at det betyder krig med England, og at krigen ikke kan vindes. Men der var intet alternativ. Med et fjendtligt Sverige var forbundet med Rusland den eneste garanti mod monarkiets opløsning.

Trods de truende udsigter holdt man dog en forbløffende lav profil i København, og byens søforsvar nåede ikke at komme i orden før kampen var en kendsgerning. Defensionen, blokskibenes anbringelse, klargøring og bemanding, arbejdsgangen og ekscersitsen gennemgås i et instruktivt kapitel - så detaljeret er slaget på Reden og dets forberedelse ikke før blevet fremstillet for et større publikum. Forfatterens fortrolighed med de praktiske maritime forhold er velgørende, men listen over anvendte fagudtryk til sidst er nyttig og nødvendig.

Det største kapitel er naturligt nok selve kampen der følges fra skib til skib, mest detaljeret på dansk side. Selv om beretningen langt fra tilsigter glorificering fremstår mandskabernes indsats i forfatterens kølige stil som heroisk. Hans undren over at de holdt ud får flg. udtryk: »Man kaldte det mod, hvad det så var«.

Kampen var, som Olfert Fischer havde forudsagt, afgjort på forhånd. Ingen af de politisk ansvarlige havde modsagt ham. Overmagten var, trods vaklen hos den øverste engelske ledelse, for stor. Men den danske modstand blev hårdere end forudset af Nelson der tyede til politiske midler ved sit brev til kronprinsen om våbenstilstand, en handling han selv forklarede med hensynet til »humanity«. Feldbæk gennemgår diskussionen om Nelsons såkaldte krigslist og konkluderer: »En blanding af menneskelighed og en kynisk trussel«. Det er vist diplomatisk udtrykt.

Den storpolitiske udvikling skulle vise at kampen om den danske neutralitet var blevet meningsløs allerede før den blev udkæmpet, men budskabet om zar Pauls død, og dermed åbningen for nye storpolitiske konstellationer, var ikke nået frem før slaget var forbi. Danmark var nu uhjælpeligt kommet på den forkerte side og tabte ikke blot som forudset krigen mod England, men også det Norge for hvis skyld kampen mentes nødvendig.

Sir Hyde Parker måtte betale for sin nølen med vanære. I Danmark lå ansvaret så højt at det ikke kunne placeres, og Feldbæk lader spørgsmålet ligge. Det urbane historikersprog må her forekomme den menige læser en smule farveløst. Var der tale om en klassisk tragedie, hvor der ikke kan handles mod skæbnens love? Fremstillingen er nyttig, god og velskrevet, men det forekommer ikke overalt overbevisende at de politiske muligheder var udtømt.

Bogen er illustreret med samtidige tegninger og malerier, enkelte i farver, samt
kortskitser over skibenes positioner under slaget.