Helen Clarke: The Archaeology of Medieval England. London, British Museum Publications, 1984. 224 s., 96 fig. 12.95 £.

I de senere år er middelalder-arkæologien blomstret op over store dele af Europa. England er et af de lande, hvor der er sket mest i faget, og som med denne bog også er først til at præsentere en fremstilling af resultaterne dér. Den særdeles kompetente forfatter er lecturer i middelalder-arkæologi ved University College London.

Bogen rummer foruden Introduction (s. 9-13) seks hovedkapitler: 1. The Countryside (s. 15-62), 2. Parish Churches (s. 63-80), 3. Monasteries (s. 81-104), 4. Castles (s. 105-127), 5. Craft and Industry (s. 129-165), og 6. Towns and Tråde (s. 166—194). Derefter følger noter samt en bibliografi på 503 titler (s. 195-219) og til slut et kombineret sted- og sagregister (s. 221-24).

I introduktionen gøres rede for bogens baggrund og målsætning. Kronologisk dækker den tiden 1066-ca. 1500, og der sigtes mod brede oversigter for at vise, hvad man ved - og vil kunne få at vide - om det middelalderlige England på grundlag af arkæologiske kilder. Skriftlige kilder og almen historie inddrages dog naturligvis som baggrund. Bogen kan på de 224 sider selvsagt ikke komme ind på alle de områder, hvor det nye fag har leveret interessante resultater. Vigtige emner som f.ex. katedraler, mad og drikke, leveforhold i byer (der efterhånden er ganske velbelyst gennem naturvidenskabelige undersøgelser) er valgt bort. Metodisk bekender forfatteren at være indædt modstander af »New Archaeology« (jfr. f.ex. diskussionerne herom i 25 Years of Medieval Archaeology, D. Hinton ed., University of Sheffield 1983).

Helen Clarke har med denne bog ydet en pionérindsats, ikke blot til glæde for middelalder-arkæologien, men også for andre middelalder-discipliner, herunder ikke mindst historie. I klar form og med velvalgte illustrationer får man et overblik over mange års og mange personers forskningsindsats på væsentlige områder af faget, og set på europæisk baggrund. Via noter og litteratur får man mulighed for at trænge dybere ned i enkeltproblemer. Metodiske overvejelser indgår tit i fremstillingen, mange afsnit har diskussionspræg, tolkningsproblemer er ikke skjult, og forfatterens personlige holdning til udøvelsen af faget heller ikke. Bl.a. efterlyses en overordnet, landsdækkende forskningsstrategi for at få maksimalt udbytte af de mange udgravninger, der næsten alle er foranlediget af praktisk betingede behov - lige som i Danmark er forskningsbetingede udgravninger få. Tit peges også på det ønskelige i at gå nye veje i udforskningen af et traditionelt område: f.ex. at undersøge klostres økonomibygninger og borges »ladegårde« i stedet for fortsat at koncentrere sig om anlæggenes henholdsvis kirkelige og forsvarsmæssige dele.

Trods den emnemæssige selektion giver bogen også en interessant profil af engelsk middelalder-arkæologi op til i dag. Der er mange ligheder med dansk, men man bider bl.a. mærke i, at kirkearkæologi er et ret nyt område, mens det herhjemme altid har været en af fagets grundpiller. Andre forskelle er betinget af et vidt forskelligt kildegrundlag i de to lande forårsaget af bl.a. forskellige bevaringsforhold, eller forskelle kan skyldes, at faget er vokset frem på noget forskellig baggrund i de to lande og er organiseret på noget forskellig vis. Når vi engang far en bog om middelalder-arkæologien i Danmark, bliver de sikkert vægtet på en lidt anden måde.

Dette må bestemt ikke opfattes som kritik af nærværende bog - hvad angår

middelalder-arkæologi har hvert land i en vis udstrækning stadig sit eget præg. »The Archaeology of Medieval England« giver et fortrinligt indblik i udforskningenaf Englands umådeligt rige og varierede arkæologiske kilder. Afslutningsvis skal desuden bemærkes, at mange af de behandlede problemstillinger og resultater er umiddelbart relevante også for andre geografiske områder, heriblandtDanmark.