Wilhelm Ernst Winterhagen: Mission für den Frieden. Europäische Mächtepolitik und dänische Friedensvermittlung im ersten Weltkrieg. Vom August 1914 bis zum italienischen Kriegseintritt Mai 1915. Stuttgart, Franz Steiner Verlag, 1984. 730 s. DM 139.

Mission far den Frieden er udkommet i serien »Quellen und Studien zu den Friedensversuchen des ersten Weltkrieges«, og behandler »Mission Andersen«, dvs. de forsøg, Ø.K.'s stifter, H.N. Andersen, udfoldede for at skabe forståelse mellem de krigsførende magter under 1. verdenskrig og dermed opnå fred. H.N. Andersens forhandlingsveje var først og fremmest de europæiske kongehuse, der

var nært beslægtet med det danske, altså Englands, Ruslands og Tysklands, men også de pågældende landes udenrigsministre, ligesom Erik Scavenius var inddraget.H.N. Andersens fredsbestræbelser udfoldede sig fra krigsudbruddet 1914 til august 1915.

Danske historikere har mest bedømt Andersens fredsmission som en episode uden reelle chancer for at lykkes - hvad den altså heller ikke gjorde; man har bl.a. ikke tiltroet H.N. Andersen evner på den store diplomatiske scene. Desuden har man fremhævet forskellen mellem Andersens ønsker om en generel fred og de tyske bestræbelser for at fa en separatfred med Rusland. Winterhagen bedømmer »Mission Andersen« som et seriøst forehavende med chancer for succes; at det strandede begrunder han først og fremmest med det forhold, at de tyske fredsønsker især var uforenelige med russiske og franske interesser. Undersøgelsen bygger på et stort dansk, engelsk og tysk kildemateriale, som nøje refereres og citeres; trykte kilder og fremstillinger er ligeså grundigt gennemgået. Winterhagen har bragt os et godt stykke videre, men en nærmere afklaring af fredsmissionens muligheder kommer man først, når arkiverne fra det danske kongehus og fra russisk side bliver tilgængelige.

Bogen har især sin værdi ved at gøre H.N. Andersens fredsbestræbelser kendt for et ikke dansklæsende publikum; de hidtidigt udkomne værker uden for Danmark bygger langtfra på et ligeså solidt kildegrundlag. Svagheder er den store detaljerigdom og de mange citater, der gør fremstillingen noget uoverskuelig, og forfatterens utilstrækkelige kendskab til dansk historie i almindelighed.