Krig og samfund: Fra stenalderfejde til atomkrigstrussel. Den jyske Historiker nr. 31-32. Aarhus, Forlaget Modtryk, 1985. 168 s. Ill. Kr. 145.

Tidsskriftet »Den jyske Historiker« har koncentreret et af sine numre om temaet »krig og samfund«. Formålet er at »støtte den form for »naivitet«« der består i at »tale og arbejde for fred uden om de politiske magthaveres organisationer« og derved »være med til at erindre om krigens rædsler til alle tider« (s. 3). Det sker ved at »udvide behandlingen og analysen til et mere totalt samfundsmæssigt plan« (s. 7), hvorved er udtrykt, at de fleste bidrag handler om alt andet end krig i ordets egentlige betydning.

Det må nok siges, at indledningens programudtalelse skræver over mere, end der er dækning for i de enkelte, emnemæssigt særdeles heterogene bidrag. Hvad der gives, er propaganda- og ideologihistorie, social og økonomisk historie og andet interessant, alt sat på samme brøk med krig som fællesnævner. Artiklerne begynder med Lotte Hedeagers og Kristian Kristiansens skitse til en socialhistorisksyntese over vor oldtid på grundlag af de arkæologiske fund, idet de ser den militære og den samfundsmæssige udvikling som to sider af samme sag (hvilket ikke synes at love godt for freden). Og de ender med Jørgen Wiirtz Sørensens anvisning til vennerne ude ved den latinamerikanske guerillafront, at »analyserne ikke skal koncentrere sig om bonde- og arbejderbefolkningen, men i høj grad se på modstandernes forbløffende evne til at lære«, for ellers kommer man til at »vente tyve år, før USA igen »klokker« i det« (s. 165) - et budskab, der ikke umiddelbart virker særligt fredeligt. Ind imellem fortæller Tønnes Bekker-

Nielsen om den romerske hær som social og ideologisk integrationsfaktor i senrepublik og kejsertid. John T. Lauridsen giver en forsmag på en kommende afhandling om familien Marselis i »Krig, købmænd og kongemagt omkring enevældens indførelse i Danmark«, en studie i oprustning og sløje finanser. Preben Kaarsholm diskuterer imperialisme og anti-imperialisme i den engelske arbejderklasse og hos dens ideologer under Boerkrigen. Lammers, Borring Olesen og Niels Arne Sørensen behandler krigsbegejstring og -lede blandt soldater under og efter første verdenskrig, mens Kirsten Søholm tager sig af de tyske kvinders oplevelse af anden verdenskrig - ideologisk håndfast og ikke alt for overbevisende. Vil hun virkelig mene, at læsningen af nazipartiets dameblad, »Frauen-Warte« kunne betyde »en blokering af evnen til at forstå krigens virkelighed« (s. 140), når man stod midt i samme virkelighed og havde den lige over hovedet? Det er en flot konklusion af en fra årgang 1944.

Bidraget med de rigeste perspektiver er Henning Poulsens »Danmark i tysk krigsøkonomi«. Inspireret af den engelske historiker Alan S. Milward tager han fat på myter og realiteter omkring den tyske udbytning af de besatte lande i almindelighed og Danmark i særdeleshed. »Hvis vi sætter sagen lidt på spidsen, kan vi sige, at man holdt dansk industri kørende, for at den kunne forsyne landbruget med varer, som Tyskland derved slap for selv at producere« (s. 128). Værs'go at tygge på den!