Margareta R. Matovic: Stockholmsäktenskap. Familjebilding och partnervalg i Stockholm 1850-1890. Stockholm, Liber forlag, 1984. 390 s. Ca. 180 sv. kr.

Denne store, kvantitative undersøgelse bygger især på kirke-, vielses- og lysningsbøger fra 8 sogne i Stockholm. En specialundersøgelse af et enkelt sogn udvides med en stikprøveundersøgelse fra hele Stockholm i perioden 1860—1890. Oplysningerne om lysningsparrene er databearbejdet og klassificeret efter det system for social stratifikation, som ligger til grund for forskningsprojektet, »Industriarbetarklassens uppkomst: Stockholms arbetare 1850-1914«, hvoraf Matovic' arbejde er en del. Dog tages der her særligt hensyn til kvinders sociale placering. Udfra materialet - der er udvidet med et kvalitativt studium af samboende par i et enkelt sogn på et bestemt tidspunkt, og som har en illustrativ karakter - undersøger forfatteren førægteskabeligt samliv, giftermålsalder, partnervalg samt geografisk baggrund hos par fra forskellige lag for at undersøge den sociale mobilitet. Det er der kommet mange nye og spændende resultater ud af. Først og fremmest er det nu blevet dokumenteret, at der i nær tilknytning til det lovformelige ægteskab fandtes en skjult struktur af illegitim familiedannelse — det der er blevet betegnet som stockholmsægteskabet.

De videnskabsgrene der arbejder med familie og ægteskab har først og fremmest været sociologi og socialantropologi, der sammen med retshistoriske og etnologiske aspekter danner baggrunden for de hypoteser, som testes i den kvantitative undersøgelse. Således opfatter Matovic familiedannelse og ægteskab som et ad/ytøforhold, hvorved det papirløse forhold opfattes som mere fordelagtigt end ægteskabet. Næsten halvdelen aflysningsparrene boede sammen, og især var denne samlivsform udbredt i de lavere sociale lag og blandt de tilflyttede kvinder, som kunne forsørge sig selv. Kvinders umyndighed på den ene side og kvinders økonomiske selvstændighed på den anden, samt omkostningerne i forbindelse med bryllup fremhæver forfatteren som årsagerne til den illegitime familiedannelse. Således viser hun også at denne kulminerede i 1860'erne og 70'erne, hvor tilflytningsoverskuddet var størst, og at antallet af samboende før vielsen derpå faldt. Kulturoverførsel, liberalisering af lovgivningen, og kvindernes forringede muligheder på arbejdsmarkedet, gjorde nu ægteskabet til et mere realistisk forsørgelses-alternativ.

Forfatteren opstiller den hypotese, at de tilflyttede stræbte efter at gifte sig ind i en Stockholmsfamilie for på denne måde at avancere. Men den geografiske mobilitet var ligesom den sociale ringe. Mobiliteten hen over klassegrænser foregik kun inden for begrænsede grupper. Dette medførte en øget polarisering mellem arbejder- og borgerlige lag, som iflg. Matovic fik betydning for udvikling af klassebevidsthed.

Afhandlingens udgangspunkt er en teori om menneskets rationelle handlen

med det formål at forbedre sin livssituation. Men ud over ydre materielle faktorer kan også følelser stimulere eller afholde mennesker fra familiedannelse og ægteskab. Irrationel adfærd har forfatteren dog bevidst valgt at udelade, fordi det ikke er muligt at gå systematik til værks. Men vi kan ikke af den grund afvise en sådan adfærd som et historisk problem.