Jeppe Tønsberg: Industrialiseringen af Lyngby. Træk af byens udvikling 1840-1916. Lyngby-Bogen, udg. af Historisk-topografisk Selskab for Lyngby- Taarbæk Kommune, 1984. 192 sider.

I løbet af 1984 er der - først og fremmest som en følge af Statens humanistiske Forskningsråds projekt »Industrialismens bygninger og boliger« — udkommet en række monografier af forskellige danske bymiljøers industrihistorie. Her kan nævnes Hans Chr. Johansen m.fl.: Fabrik og bolig, Det industrielle miljø i Odense 1840-1940 (1984), Ole Hyldtoft: Københavns industrialisering (1984) og Jørgen Burchardt: Provinsindustri (1984). Desuden er der i de sidste par år blevet publiceret meget stol om andre byers industrielle historie: Aalborg, Esbjerg, Holstebro, Helsingør, Køge, stationsbyerne m.fl. Alt sammen har det bidraget til i løbet af forbløffende kort tid at give et nyt og meget mere nuanceret billede af Danmarks industrialisering. Tidligere tiders diskussion af tidspunktet for »det industrielle gennembrud« kan nu afløses af en grundigere debat om de forskellige bymiljøer og virksomhedstypers rolle i den nationale og internationale udvikling henimod den industrielle kapitalisme.

»Industrialiseringen af Lyngby« passer fortrinligt ind i den nye industrielle Danmarkshistorie. Ikke alene er det et grundigt og sobert stykke lokalhistorie, men forfatteren formår også at fastholde perspektivet til de større sammenhænge. I den første del af bogen beskrives Lyngby som by, både fysisk med billeder og kort, og demografisk, med brug af folketællinger og statistik. Vi ser billedet af et bondesamfund, der langsomt gennem 16- og 1700-årene far tilføjet elementer af såvel merkantilistisk industri ved Mølleåen som københavnsk landliggerliv — et resultat af romantikkens nye sans for egnens natur. Denne dobbelthed bevarede Lyngby til vort århundrede: på den ene side bliver det en af landets vigtigere industrisamfund, på den anden side bevarede Lyngby sin status som attraktivt boligområde. Forfatteren benytter her lejligheden til at diskutere Lyngby i forhold til andre bysamfund. For 1800-årenes vedkommende konkluderer han, at

Lyngby på mange måder var en faktisk købstad med betydelig oplandsfunktion - og dette præg bevarede byen meget længe. I et senere kapitel, hvor Tønsberg analyserer byens kvarterudvikling, ser man klart, i hvor høj grad Lyngby blev struktureret som en købstad - med industrikvarter ved banen, arbejderkvarter i en bestemt retning, fattigkvarter i den ældste bebyggelse, villakvarter i de mest naturskønne områder samt borgerlig etagebebyggelse ved stationen. Med sit stærke islæt af pendlere og københavnsk indflydelse bliver billedet af Lyngby dog helt specielt. Byen kan hverken rubriceres som stationsby, forstad eller købstad. Netop derved bliver analysen af industrialiseringen af speciel interesse, fordi vi her præsenteres for et anderledes miljø.

Beskrivelsen af Lyngbys industrielle udvikling baserer forfatteren på perioder, hvorunder de i disse perioder skabte industrier gennemgås. Hovedtrækkene i Lyngbys industrialisering er: Først to perioder med lokalt baseret industri, jernstøberier, teglværk m.m., som varer ved til langt op i 1880'erne. Med start i 1880'erne sker der efter 1891 et industrielt gennembrud i Lyngby. En lang række store industrier grundlægges og udbygges stærkt. Flere af disse var på landsplan de væsentligste inden for deres branche; de to gardinfabrikker producerer således inden 1914 90% af landets gardiner. De nye industrier indrettedes også fra starten i anselige bygningskomplekser, hvoraf enkelte endnu er bevaret. Endelig var det et særtræk ved Lyngbys industrier i perioden 1890-1910, at de i høj grad var organiseret som interessent- eller aktieselskaber, samt at adskillige blev ejet og ledet fra København eller andetstedsfra. Når 1916 er valgt som slutår for undersøgelsen, skyldes det dels, at det første industrielle gennembrud da var afsluttet, dels at den årlige industrielle produktionsstatistik påbegyndes i 1916.

Det er påfaldende, i hvilken grad Lyngbys industriudvikling i disse år ligner udviklingen i to andre industrielle bymiljøer, Vejle og Esbjerg, hvis industrier også i højere grad end i andre købstæder opbyggedes inden for en kort periode af kræfter udefra. Det var et tegn på en ny arbejdsdeling, som gik over både regionale og nationale grænser. Årsagerne til, at Lyngby fik en rolle i dette »store« mønster var flere: Der var jernbane og - i modsætning til København - billige og velbeliggende grunde. Der var rigeligt med vand til virksomheder inden for tekstil, farvning, papir m.m. Og der fandtes et veletableret, alsidigt bymiljø med visse gamle industritraditioner.

Forfatteren nævner flere gange den betydning, de gamle industrier fra 1700årene ved Mølleåen havde for et »industrielt miljø« i Lyngby. Det er dog et spørgsmål, hvor meget dette betød. Ingen af Lyngbys nye industrier var udgået fra de gamle Mølleåværker, og det er ikke påvist, om der faktisk skete en strømning af »industrivan_te« arbejdere fra de gamle industrier til de nye - tværtimod synes folketællingernes oplysninger om arbejderbefolkningen at tyde på, at de færreste kom fra den nærmeste egn - snarere fra København eller det øvrige land. Alt i alt var Lyngbys industrialisering nok resultatet af en kombination af nærheden til København, de billige grunde, ferskvandet, samt fornemmelsen af, at det ikke var »helt ude på landet«. Og det sidste havde nok betydning for muligheden for at tiltrække kvalificeret personale.

Forfatteren skriver selv i indledningen, at det fremlagte materiale især handler om de fysiske rammer omkring samfundsudviklingen, og at der tilbagestår en lang række forskningsopgaver: nærmere undersøgelser af arbejderforhold, fagforeningsforhold,arbejdermiljø og socialt miljø. Noget af dette har forfatteren som flittig lokalhistoriker allerede beskrevet i andre årgange af Lyngby-Årbogen

(f.eks. om arbejderbyggeforeningen »Frem« 1980). Men alligevel er »Industrialiseringenaf Lyngby« også i sig selv en alsidig belysning af industrisamfundet Lyngby med et godt overblik og et bredt helhedssyn, hvori industri, mennesker, bysamfund og fysisk miljø er føjet fint sammen.