Historisk Tidsskrift, Bind 14. række, 6 (1985) 2

K. N. Chaudhuri: Trade and Civilisation in the Indian Ocean. An Economic History from the Rise af Islam to 1750. Cambridge U.P. 1985. 269 s. Ill.

Niels Steensgaard

Side 357

Det indiske Ocean som »historisk rum« påkalder sig stigende interesse blandt historikerne i disse år. Det er ikke uden sammenhæng med aktuelle politiske forhold - omkring Det indiske Ocean ligger størstedelen af de alliancefri nationer — men interessen afspejler også det forhold, at frugterne nu kan høstes af en menneskealders intens forskning i asiatisk og især indisk historie. Så mange enkeltundersøgelser er foretaget i dette felt, hvor vor viden endnu for fa årtier siden var spredt og tilfældig, at det nu er muligt at begynde at danne sig et overblik.

K. N. Chaudhuri er først og fremmest kendt for sit empiriske arbejde i East India Company's arkiver, hvis regnskabsmateriale for perioden 1660—1760 han har gennemarbejdet under inspiration fra New economic History. I denne bog søger han nye veje, idet han knytter an til den franske historiske strukturalisme, som repræsenteret især af Fernand Braudel. Den lange periode, der efter forfatterens opfattelse udgør en kronologisk enhed, behandles kronologisk/ begivenhedshistorisk i bogens første del og strukturelt i bogens anden del. Resultatet er blevet en monografi, der er klart bedre end de foreliggende etbindsfremstillinger af Det indiske Oceans historie. Forfatterens nøje kendskab til det handelshistoriske kildemateriale og til den sekundære litteratur afspejler sig ikke kun i detaljerigdom og velvalgte citater, men også i iagttagelser og ikke mindst i kort, der byder på nye indsigter i Det indiske Oceans historie.

Alligevel er bogen som syntese ikke ganske vellykket. En del af forklaringen skal sikkert søges i forfatterens usikkerhed over for sine historiografiske forbilleder. I sine tidligere arbejder har Chaudhuri været inspireret af New economic History og har bygget på en ret rigid udenrigshandelsteori. I denne bog afstår han næsten totalt fra kvantificering, det erklærede mål er »to examine the constant interaction between the rationality of commercial decisions, financial aspirations and the larger elements of causality embedded in the human society and the environment«. Men denne sympatiske udvidelse af forfatterens interessefelt har uundgåeligt ført ham ud i argumentationskæder, der modsiger eller modificerer en del af hans egne tidligere teser. Følgen bliver, at diskussionen af kontroversielle forhold som ædelmetallets funktion, foretagerstrukturen, markedsgennemsigtighed, beskyttelse og de motiverende faktorer bag langdistancehandelen trods mange gode iagttagelser kommer til at stå uden prægnans.

En anden vanskelighed ved bogen er afgrænsningen af Det indiske Ocean, som Chaudhuri også lader omfatte farvandene øst for Malakka- og Sundastrædet. Det er i modstrid med almindelig praksis blandt historikere og geografer, og udvidelsen forekommer slet begrundet. Det er ikke kun et spørgsmål om formel

Side 358

geografi; både politiske og teknologiske forhold og sandsynligvis også forskelle i de økonomiske institutioner gør det rimeligt at betragte Det indiske Ocean og de øst- og sydøstasiatiske farvande som adskilte historiske rum, hvis integration først indledtes med den portugisiske tilstedeværelse i Malakka og hollændernes i Batavia.

Trods disse mangler er bogen en glædelig overraskelse. Chaudhuri er en af de forskere, der har den største fortrolighed med det rige kildemateriale til asiatisk økonomisk historie i kompagnitiden. Han har med sin frigørelse fra en snæver teoretisk ramme føj et nye dimensioner til sin personlighed som historiker. Det er ikke blevet den store syntese om Det indiske Oceans historie, men der kan være grund til at se hen med forventning til fremtidige arbejder fra Chaudhuri's hånd.