Reiseberichte als Quellen europäischer Kulturgeschichte. Aufgaben und Möglichkeiten der historischen Reiseforschung. Hrsg. von Antoni Maczak und Hans Jurgen Teuteberg. Wolfenbütteler Forschungen Bd. 21. Herzog August Bibliothek Wolfenbüttel [forhandles af Verlag Otto Harrassowitz, Wiesbaden] 1982. 326 s. 68 DM.

Bidragene til dette bind er et vidnesbyrd blandt mange om den stigende opmærksomhed der vises rejseskildringerne fra det 16. til 18. århundrede. De 16 bidragydere er næsten alle forskere fra europæiske universiteter, fortrinsvis historikere, som har forelagt deres emne ved et symposium afholdt i Wolfenbiittel 1981. Ved redaktionen er noteapparater indarbejdet og alle udenlandske bidrag blevet oversat til tysk.

Det er et flere gange berørt tema, at rejselitteraturens kildeværdi indtil de
sidste tiår har været underkendt, at der må tilvejebringes bedre overblik over

primærlitteraturen i vid forstand, herunder de endnu utrykte rejseberetninger, og at det vil være lønnende at gøre genren til genstand for nye metoder eller at betragte den under hidtil uprøvede aspekter. Alligevel går de fleste af forfatterne ret traditionelt til værks, flere ved - iøvrigt ofte givende - at sammenstille to landellerkulturområder, det ene betragtet af repræsentanter fra det andet. Således Hans J. Teuteberg: Der Beitrag der Reiseliteratur zur Entstehung des deutschen Englandbildes, Walter Leitsch: Westeuropåische Reiseberichte iiber den MoskauerStaat og Eberhard Schmitt: Nordamerika im Spiegel franzosischer Reiseberichte des 17. und 18. Jahrhunderts. Samspillet eller det tvetydige forhold mellem en beretter og det han beretter om demonstreres måske tydeligst i et dansk bidrag, hvori Knud Rasmussen drilagtigt stiller spørgsmålet, hvad Jacob Ulfeldts ruslandsskildring egentlig er kilde til: Hodoeporicon Ruthenicum von Jacob Ulfeldt — eine Quelle zur russischen oder zur dånischen Geschichte? Den europæiske dannelsesrejse behandles naturligvis i flere sammenhænge. John Stoye fortæller om Reisende Englånder in Europa des 17. Jahrhunderts und ihre Reisemotive, og Norbert Conrads belyser instruktivt Politische und staatsrechtlicheProbleme der Kavalierstour. Her redegøres der bl.a. for hvordan statslige restriktioner og krigsforhold førte til dannelsesrejsens tilbagegang i 1700-tallet.

Nye veje søger den danske etnograf Michael Harbsmeier med et tankevækkende indlæg om Reisebeschreibungen als mentalitåtsgeschichtliche Quellen. Überlegungen zu einer historisch-anthropologischen Untersuchung friihneuzeitlicher deutscher Reisebeschreibungen. Som eksempler på fremdragelse af økonomiske og sociale aspekter kan nævnes, at agrarhistorikeren Joan Thirsk skriver underholdende om Auslåndische Wahrnehmungen des englischen Landlebens im 16. und 17. Jahrhundert, mens Harald Witthoft går ind på transportforhold og rejseomkostninger i sit bidrag om Norddeutsche Reiseliteratur des 18. und fruhen 19. Jahrhunderts als Quelle fur die wirtschafts- under sozialgeschichtliche Forschung. Hele samlingen afrundes af nogle betragtninger og oplæg til videre forskning i emnet af veteranen professor Maczak, hvis studier i rejselivet tidligere har været præsenteret her i tidsskriftet (bd. 80 s. 245f).