Historisk Tidsskrift, Bind 14. række, 6 (1985) 2

Th. Sørensen: Social-statistiske undersøgelser over byarbejderes og landarbejderes levevilkår, arbejdsulykker, børnedødelighed og økonomisk og erhvervsbetinget dødelighed i anden halvdel af det 19. århundrede. Indledt med en biografi over Th. Sørensen og en bibliografi over hans forfatterskab ved Erik Strange Petersen. Bind III. Kbh., Selskabet for udgivelse af kilder til dansk historie, 1984. 263 og 456 s.

Niels Finn Christiansen

Side 396

Gennem en menneskealder satte Th. Sørensen (1839-1914) sit præg på dansk socialpolitiks principper og praksis i et omfang, der tåler sammenligning med K. K. Steinckes indsats. Som praktiserende læge i Hobro 1869-92 engagerede han sig i byens og egnens sociale og politiske udvikling. Efter sygekasselovens vedtagelse blev han 1892 udnævnt til sygekasseinspektør, et hverv han var næsten selvskreven til i kraft af sit arbejde i den lovforberedende kommission. Det blev hans opgave at udfylde lovens bestemmelser. Han gjorde dette på en måde, der vandt ham respekt langt ud over hans oprindelige, konservative miljø. Navnlig vandt han arbejderbevægelsens tillid, og han blev senere en naturlig centrumsfigur i den kommission, der forberedte loven om statsanerkendte arbejdsløshedskasser. Ved dens vedtagelse 1907 blev han udnævnt til arbejdsløshedsinspektør. Sammen med ledelsen af De samvirkende Fagforbund udformede han principperne for A-kassernes funktion.

Th. Sørensens forudsætninger for dette virke var et omfattende socialstatistisk arbejde i 1880'erne. Mest kendt og benyttet i vore dage er vel »Et Bidrag til belysning at Kjøbstadsarbejdernes Vilkaar« (1880) og »Markarbejdernes Vilkaar i jyske Hedeamter« (1881). Men hans interesse udvidedes til brede nationale undersøgelser af arbejdsulykker og deres årsager, af børnedødeligheden i forskellige befolkningslag og de økonomiske forholds og beskæftigelsens indflydelse på dødeligheden. Disse pionerarbejder er nu samlet og genudgivet af Kildeskriftselskabet. De viser Th. Sørensen ikke blot som indsamler af statistiske data, men tillige som en både nøgternt ræsonnerende og engageret formidler af sine resultater.

Til denne udgave har Erik Strange Petersen udarbejdet en bibliografi over Th. Sørensens forfatterskab og skrevet en fortræffelig biografisk indledning (s. 7-52). Her gennemgås grundigt og klart Th. Sørensens virke i Hobro, udformningen af hans socialkonservative og dybt moralske holdning og hans indsats i de to nævnte inspektorater. Strange Petersen viser, hvilken snæver sammenhæng der var mellem hans grundholdninger, socialstatistiske arbejder og socialpolitiske praksis.Han blev med Marcus Rubins ord en »social demokrat med dybtgående interesser for de arbejdende klassers ve og vel« (s. 35). Med sin overbevisning om nødvendigheden af (stats)hjælp til selvhjælp kunne han mødes med socialdemokraterneskrav om en statsliggørelse af den sociale forsorg. I skæringspunktet mellem disse opfattelser udformedes i virkeligheden grundlaget for velfærdspolitikkeni

Side 397

tikkenianden halvdel af vort århundrede. Med denne genudgivelse af hans vigtigste arbejder og med Strange Petersens velskrevne indledning har Th. Sørensen omsider fået sin fortjente plads i historien om dansk socialpolitiks udformning.