Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse. En oversigt. I, 1.-2. halvbind. Redigeret af Wilhelm von Rosen. Kbh., Rigsarkivet, 1983. 982 s. Ill. 268,40 kr.

Med Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse foreligger nu en oversigt over Rigsarkivets arkivalier frem til enevældens ophør udarbejdet af de arkivarer, der har dette område som arbejdsfelt. Oversigten erstatter rigsarkivar Erslevs meget kortfattede oversigt fra 1923, som af gode grunde længe har været utilstrækkelig. Oversigtens formål er at give Rigsarkivets benyttere en samlet orientering om alle arkivfonds i Rigsarkivet fra de ældste middelalderlige breve frem til 1848, og i de tilfælde, hvor 1848 ikke danner et skel, længere frem i tiden. Denne opgave er med de foreliggende to bind løst på forbilledlig vis, fordi oversigten ikke blot præsenterer indholdet af alle arkivfonds, men tillige systematisk bringer de supplerende oplysninger, som er en forudsætning for, at arkivalierne kan udnyttes.

For hvert enkelt arkivfond gives først en redegørelse for årsagen til akivaliernes tilblivelse. Hvor det er offentlige institutioner, der har været arkivskabende, gives en administrationshistorisk redegørelse med institutionens virksomhedsperiode, opgaver og indre struktur. Hvor arkivfondene er blevet til på anden vis, for eksempel ved at arkivarer i tidligere århundreder har omordnet de modtagne akivalier, eller en konge er flygtet medbringende en del af rigets arkivalier, gives også her en redegørelse for, hvorledes de pågældende arkivfonds er opstået. Det er en banal sandhed, at kun med en sådan baggrundsviden kan en forsker finde de relevante oplysninger og forstå dem; men da det ofte har været særdeles vanskeligt at finde disse oplysninger, er mange sprunget over dette punkt i forskningsprocessen. Efter redegørelsen for arkivaliernes opståen bringes en summarisk oversigt over arkivfondets indhold, hvor arkivets væsentligste bestanddele anføres. Derefter anføres hvilke registraturer, der er udarbejdet over det pågældende arkiv. Her medtages alle registraturer med oplysning om, hvornår de er udarbejdet, og om de er fuldstændige. Ved efterforskning af ældre forskeres kildehenvisninger er det af stor værdi, at også nu forældede registraturer bliver præsenteret. I en rubrik benævnt hjælpemidler anføres desuden, om der findes supplerende registraturer over dele af arkivet. Det vil typisk være personorienterede registraturer. Præsentationen af de enkelte arkivfonds afsluttes med en fortegnelse over litteratur om det pågældende arkiv. Selvsagt er disse fortegnelser ikke fuldstændige, men de er af uvurderlig værdi for den, der ønsker nærmere orientering. Oversigten orienterer også om Rigsarkivets samlinger af håndskrifter, kort og tegninger, film, segl og fragmenter og om de nu opløste ældre samlinger, og den slutter med en redegørelse for, hvilke arkivafleveringer, der har fundet sted mellem Rigsarkivet og udenlandske arkiver og danske biblioteker. Til slut skal det fremhæves, at oversigten indledes med et særdeles værdifuldt kapitel om hjælpemidler, som bør være tvangslæsning for enhver, der ønsker at studere Rigsarkivets arkivalier.

En oversigt som denne kan ikke være perfekt. Udgiveren skriver selv, at den på

godt og ondt afspejler arkivernes ordnings- og registreringstilstand, og anmelderenseneste generelle indvending er, at den burde være udarbejdet for mange år siden! Når Rigsarkivet forhåbentlig snart bringer en tilsvarende oversigt over akivalierne efter 1848, vil danske forskere være godt hjulpne.