August Wiemann Eriksen: Eksportrådgivning i Danmark 1910-1921. Privat eller statslig opgave. Striden i erhvervsorganisationer og centraladministration om oprettelse af et statsligt oplysningsorgan for eksporterhvervene. Administrationshistoriske studier bd. 9, udgivet af Rigsarkivet. Kbh., G.E.C. Gads Forlag, 1984. 198 s.

I Rigsarkivets sobre og vidtfavnende serie om forskellige sider af ældre dansk civiladministration er det 20. århundrede repræsenteret med et ganske spændende emneområde: det private erhvervslivs relationer til den offentlige sektor. Området er meget aktuelt og har både et magtmæssigt aspekt af styring og gensidig kontrol og et økonomisk aspekt af tilskud og samvirke i fælles interesse. Emnet kan give anledning til overvejelser over så centrale og diskuterede emner som korporative elementer i statens ledelse, bureaukratisering, organisationsdannelse, sammenhængen mellem udenrigsøkonomiske og andre udenrigspolitiske områder, og i kronologisk sammenhæng spørgsmålet om tiden omkring 1. Verdenskrig som et gennembrud for en række af vor tids karakteristiske samfundstræk.

August Wiemann Eriksen går imidlertid forsigtigt og konkret til værks. Kun i en kort indledning gør han opmærksom på, at han har fat i et hjørne af de store debatemner (s. 11—12), og han refererer desværre ikke meget til dem sidenhen. I stedet følger han grundigt, omend relativt snævert, forhandlingerne i organisationer,rigsdag og en nedsat kommission om den præcise udformning og ministerielleplacering af dansk eksportrådgivning. Han kan her fremlægge nyt materiale fra ministeriers, organisationers, partiers og privates arkiver og derved kaste lys over

de stærke personligheder i tidens erhvervsliv og politik, og over de ofte nye
erhvervsorganisationer, deres interesser, strategi og styrke.

Efter gennemgangen af de langstrakte overvejelser og forhandlinger kan Wiemann Eriksen konkludere, at Udenrigsministeriet og Industrirådet fik en afgørende indflydelse på oprettelsen af oplysningsbureauet under Udenrigsministeriet i 1921, medens Grosserersocietetet og især Handelsministeriet havde mindre vægt.

Den foreliggende bog er som en velunderbygget detailstudie med til at danne et sikrere grundlag for forståelsen af periodens organisations- og administrationsforhold og de involverede gruppers og enkeltpersoners opfattelser af forholdet mellem stat og erhvervsliv, men det overlades til læseren at drage videre konklusioner. Selvom det måske kan være forfriskende, at ikke enhver bog om et mindre emne sætter alle sejl til for at placere det i mange og store sammenhænge, havde det e.m.m. været naturligt, om forfatteren i betragtning af sin store viden om perioden havde været mindre tilbageholdende med perspektiverne.