Lexikon des Mittelalters II: Bettlerwesen bis Codex von Valencia. München und Zürich, Artemis Verlag, 1981-1983. 2222 spalter.

I andet bind af det store internationale middelalderlexikon begynder bidragene fra skandinaviske forskere at flyde rigeligere. I den biografiske afdeling finder man ærkebiskop Birger Gunrursen af Lund og de tre danske konger Kristoffer (»Christoph«) beskrevet af Thelma Jexlev, som også har bragt almindelig senmiddelalder ind under art. Brunkeberg. Derimod mangler ærkebiskop Birger Gregersson af Uppsala, som Jan Oberg fik lejlighed til at nævne i sit udmærkede bidrag under art. Brief, Briejliteratur. Birger Jarl, Birgitta og Christian I. er beskrevet af tyske forskere, Botulfskuhen i Skandinavien og delvis Brynolf Algotsson af Skara af J. P. Ægidius. Norske forskere har ydet væsentlige sagsartikler som Birkebeinar, Canones Nidrosienses og de repræsentative skandinaviske afsnit under Bibliothek og Buchdruck (M. Tveitane), mens H. Schledermann, Århus, under art. Burger har foregrebet en del byhistorie, og G. Paulsson, Lund, med held har dækket Danmark og Sverige i art. Chronik - et norsk bidrag mangler hér. I Burg derimod er de tre bidrag ved udelukkende nordiske forskere dækkende for Norden, omend Finland mangler i det svenske afsnit. Men hvad er princippet, når Glimmingehus i Skåne i stedet bliver nævnt under Sverige? Biskupasogur, Brautwerbedichtung og Bibelubersetzung, Skandinavien er dækket fra udenlandsk side. Den tyske hovedforfatter for Skandinavien, H. Ehrhardt, har en række bidrag, f.eks. en del sSßirkahvor diskussionen om Birkas placering slet ikke berøres -, Borgertingslov, væsentligt under Bufie, Weltliches Recht, forbløffende men morsomt under Brandversicherung, skandinavische, derudover et afsnit Byzanz und Skandinavien i den kæmpestore byzantinske afdeling spalte 1170-1327, og Cluny, Skandinavien. Mindre heldigt er det måske at hans bidrag Kristoffers landslag - svensk skrivemåde - fremtræder under Ch, hvor man normalt ikke ville søge det. En henvisning til en kommende art. Herad kunne også undre — fænomenet herred på dansk, hårad på svensk, kaldes på tysk Hårde - nordisk term kunne muligvis være herad. Måske savner man lidt mere nordisk omtale i art. Bev'élkerung - er der forudset en art. Pest eller Schwarzer Tod? Biandt højdepunkterne i uuføriigheu ug infurmaiiuii kan nævnes Bibel og Bologna. Artikler som Caesar og Cicero i middelalderens overlevering er nye indgangsord. Bindet giver godt håb om fortsat alsidig dækning af væsentlige sider af middelalderens historie og kultur, fra Byzans og Islam i den ene ende til Norden med Island i vor del af verden.