J. C. Boyajian: Portuguese Bankers at the Court of Spain, 1626-1650. New Brunswick (NJ), Rutgers University Press, 1983. XIV + 289 s. $ 35.00.

Bogens hovedanliggende gaelder finansieringen af den spanske krones udenrigske - europaeiske og oversoiske - aktivitet, groft taget i den fase, da Olivarez' regering side om side med indblandingen i tredivearskrigen sa sin hovedopgave i en krigsindsats i Nederlandene, som kunne bringe Spanien antagelige fredsvilkar, om ogsa de vilde kraeve indrammelser pa kontinentet. Krigsfinansieringen oversteg - som i hele den habsburgske periode - nemlig ikke blot Spaniens egne ressourcer, men kraevede (efterhanden langsigtet) kredit og komplicerede pengeover&rsler.

Den genuesiske fase af finansieringen afsluttes ved Filip ll.s sidste statsbankerot l^yb, men allerede lonnden synes ledende portugisiske købmænd, otte nuovos christiaos af jødisk herkomst, på vej ud af deres handelsvirksomhed - deltagelse i la carreira da India - og villige »to assume the extraordinary burden of (financing) Spanish imperialism«. I overensstemmelse med Braudel ser dr. Boyajian heri et klart vidnesbyrd om tyngdepunktsforskydningen fra Middelhavet til Atlanterhavskysten, men vel også en konsekvens af, at Spaniens og Portugals kontinentale og oversøiske engagementer bandt ressourcerne og blev prioriteret højere end de stivnende Middelhavsfronter, og af almene tendenser i retning af strukturelle ændringer af »handelskapitalismens« investeringsobjekter?

Selvom de portugisiske assientistas' herkomst gjorde dem suspekte i kirkens øjne var den spanske regering — i gensidig interesse — villig til at udnytte deres ressourcer på skiftende og komplicerede, men karakteristisk nok, betryggende vilkår. Mest interessant er udformingen af fast forrentede lån (til reelt faldende satser) med opsigelsesfrist og med Antwerpen som et af knudepunkterne. Et tidligt varsel om den udvikling, som i slutningen af 1600-tallet - og tidligst i England - bar frem mod konsolidering af statsgæld under fastere og mere langsigtede former.

Dr. Boyajians omhyggelige analyser røber tillige en ganske stærk koncentrationaf
de portugisiske bankiers' udlånsvirksomhed til få (ofte indbyrdes beslægtede)personer.

de)personer.Tilsammen androg disse assientistas' lån 1626-50 81 mill. dukater, men højdepunktet falder tydeligt i de kritiske år i slutningen af 1630'erne og begyndelsen af 1640'erne, indtil kronens bankerot 1647 fremkaldte krise og nødvendiggjorde afvikling, samtidig med - og i sammenhæng med? - »nedtællingen«til de westfalske fredsaftaler.

Trods bogens tilsyneladende meget specielle titel, er der altså tale om et væsentligt emne. Den udbygger og underbygger temaer, som Braudel anslog i sit klassiske værk, og selvom den er forf.s debut, er der også tale om en både meget kyndig og meget indsigtsfuld bog, et væsentligt bidrag til 1600-tallets internationale