Ottar og \Vulfstan, to rejsebeskrivelser fra vikingetiden. Oversat og kommenteret af Niels Lund, med bidrag af Ole Crumlin-Pedersen, Peter Sawyer og Christine E. Fell. Forord af Olaf Olsen. Vikingeskibshallen i Roskilde, 1983. Ill. Two Voyagers at the Court of King Alfred. The Ventures of Ohthere and Wulfstan together with the Description af Northern Europe from the Old English Orosius, ed. by Niels Lund, translated by Christine E. Fell, with contributory Essays by Ole Crumlin-Pedersen, P. H. Sawyer, Christine E. Fell. Foreword by Sir David Wilson. York, 1984. Ill. £ 5,50.

Ottars og Wulfstans beretninger er og har været blandt de hyppigst citerede kilder til vikingetidens historie, som Niels Lund med rette fremhæver i sin indledning, men selve teksterne har været vanskeligt tilgængelige på dansk, idet de ikke har været trykt siden 1815, da Rasmus Rask udgav dem med oversættelse og »kritiske anmærkninger og nogle oplysninger«. Siden da er der sket en vældig udvikling i kendskabet til forholdene omkring 900, og det ældste, næsten samtidige håndskrift af den oldengelske Orosius er fra 1953 tilgængelig i faksimile, hvorfra der på s. 17 lånes en tekstprøve med Ottars indledningsord, der siden 17. årh. er markeret med kapiteltegn og bemærkningen Hic incipit...

De to beretninger indgår som et led i den supplerende beskrivelse af Nordeuropa, som indføjedes i Orosius' geografiske verdensbeskrivelse, der ikke omfattede Europa nord for Alperne. Den medtages også her, fordi den hører til i sammenhængen og bidrager til at fremhæve de konkrete og på egne erfaringer baserede oplysninger i de to mænds beretninger.

Teksterne ledsages spalte for spalte af den danske (og engelske) oversættelse,
men er uden punktkommentar, fordi man i stedet har valgt at ledsage udgaven af
tre mindre afhandlinger over emner, knyttet til teksten: Skibe, sejlads og ruter

ved Ole Crumlin-Pedersen, Peter Sawyer om Ottar og vikingetidens handel samt Christine E. Fell om sproget i Ottars og Wulfstans beretninger. Heri gennemgås bl.a. Ottars rute ud fra de praktiske erfaringer, man har vundet siden bjergningen af Skuldelevskibene, forsøgssejladserne med rekonstruerede vikingetidsskibe, jf. omslagsillustrationerne på begge udgaver; hertil hører en række kort s. 36-42. Sawyer vurderer Ottars bemærkninger om sine varer på europæisk baggrund, og Christine Fell behandler sproglige problemer og understreger usikkerheden i definitionen af visse ord og begreber og slutter med at betone sin uenighed med Niels Lund om navnet Iraland (= Irland i oversættelsen), to gange omtalt som det land Ottar har til styrbord, når han sejler fra Hålogaland til Skiringsal (Kaupang); dette bør forklares som den engelske skrivers fejlopfattelse af navnet Island under samtalerne med Ottar. En umiddelbar geografisk betragtning vil støtte protesten og give anledning til overvejelser, men spørgsmålet og navnet er ikke behandlet i bogens afsluttende leksikon over navne og realier.

Den danske og engelske udgave dækker principielt hinanden, men litteraturlisterne
er indrettet efter de to sprogområder og supplerer på visse punkter
hinanden.