Bent Nilson: Handelspolitik under skarpt konkurrens. England och Sverige 1929-39. Bibliotheca Historica Lundensis LVIII. Lund, Gleerup, 1983. 217 s.

Det er Bengt Nilsons tese, at depressionen 1929-33 og det fornyede tilbageslag 1938 stillede Sverige og Norden overfor de alvorligste trusler mod den handelspolitiskesuverænitet — trusler som i særlig grad kom fra England, de nordiske landes vigtigste eksportmarked. Den engelske handelspolitik gik ud på gennem statslig indgriben: protektionisme, devaluering og handelsaftaler med påtvungne toldsænkningerog preferencer at kompensere for industriens manglende konkurrenceevne.Det påvises, at denne politik var udtryk for en ustabil balance mellem stridende indre særinteresser, som gjorde en radikalisering med indførelse af clearing til en stadig mulighed. Forfatteren fremhæver i den delvis komparativt anlagte undersøgelse, at Danmark var det mest sårbare land i Norden p.g.a. den

største ensidighed m.h.t. eksportvarer og -markeder, og at disse hårde realiteter afspejlede sig i forhandlingsresultaterne gennem hele perioden. Det engelske eksportfremstød blev en succes på bekostning af hovedkonkurrenten Tyskland og trediepart som Polen, USA og den internordiske handel.

Udviklingen gennem 30erne kendetegnedes af øget stormagtsrivalisering, tysk eksportoffensiv støttet af clearingkrav, oprustning med øget efterspørgsel efter bl.a. strategisk vigtige svenske eksportvarer og USA's tilbagevenden som en betydningsfuld handelspartner efter handelsaftalen 1935. Forfatteren påviser, at Sverige herigennem fik et så stærkt forbedret »manoverutrymme«, at det i 1939 med held kunne modstå vidtgående engelske krav. Ikke mindst påvisningen af USA's rolle i den forbindelse er et væsentligt resultat. Tankerne på både tysk og engelsk side om Norden som økonomisk og politisk interessesfære fremhæves som tendens snarere end realitet. Det samme gjaldt de engelske planer om en økonomisk forståelse med Tyskland, der førte til Diisseldorf-aftalerne mellem det engelske og tyske industriforbund den 16. marts 1939, dagen efter den tyske indmarch i Prag! De sigtede på en vidtgående udvidelse af kartelsamarbejdet mellem tysk og engelsk industri og på at hæmme uønsket industrialisering i den agrare og råstofproducerende periferi (bl.a. Norden). Det sidste har forfatteren belyst ved sine studier i arkivet fra Federation of British Industries, en væsentlig supplering af det ellers hovedsagelig officielle kildemateriale.

Fra at have været et forsømt område er mellemkrigstidens handelspolitik i de senere år blevet behandlet i adskillige grundlæggende værker (senest af Harm Schroter og Susan Seymour, anm. i HT 1984, s. 137-144), hvis resultater forfatteren har indarbejdet i sin bog, som således bliver en fortræffelig indgang til hele dette forskningsfelt. Undersøgelsen er foretaget indenfor forskningsprojektet »Stormagterne og Sverige 1905-45«.