Historisk Tidsskrift, Bind 14. række, 6 (1985) 1Knud Fanø, Fr. Rudbeck og Inger Bjørn Svensson: Det unge Grænseværn - DUG. Sønderborg, 1983.Carsten Mogensen
Side 194
Bogen om Det unge Grænseværn, der meget passende udkom i 50-året for organisationens oprettelse, er ikke en egentlig jubilæumsbog i traditionel forstand.Værket er således ikke udgivet af DUG selv, omend man har støttet økonomisk. Knud Fanø tegner sig for den historiske fremstilling, Inger Bjørn Svensson har indsamlet en række erindrings bidrag fra tidligere DUG-aktivister
Side 195
og har stået for billedredaktion og -tekstning, mens Fr. Rudbeck har bidraget ved DUG oprettedes i 1933 på initiativ af seminarielærer Peter Marcussen, Haderslev, som en reaktion på de siesvig-holstenske nazisters kampagne mod grænsen af 1920. Hensigten var at samle først og fremmest den sønderjyske ungdom til et aktivt forsvar for den bestående dansk-tyske grænse. DUG, hvis idégrundlag var kristent og nationalt samt stærkt nordisk orienteret, var erklæret upolitisk, men stødte ikke desto mindre på nogen skepsis i ikke-borgerlige kredse. På trods heraf voksede medlemstallet i 30erne hastigt, således at man i 1940 var oppe på 31.000 individuelle og ca. 50.000 kollektivt tilsluttede medlemmer, og der er ingen tvivl om, at DUG's virksomhed var én blandt flere årsager til, at det tyske mindretals grænserevisionsplaner viste sig at bygge på et urealistisk grundlag. Efter besættelsen skiftede man navn til Dansk Nordisk Ungdomsforbund, DNU, hvilket ikke vakte udelt begejstring i medlemsskaren. Samtidig måtte arbejdet selvsagt skifte karakter, og en del af medlemmerne gled efterhånden over i modstandsbevægelsen. Efter krigen var DNU's rolle vel ikke helt udspillet, men organisationen kom i sydslesvig-aktivismens glansperiode til at stå noget i skyggen. I 1950 trådte Marcussen tilbage som formand, ifølge fremstillingen i skuffelse over den manglende forståelse han mødte for sine nordiske visioner. I 1954 gik man tilbage til det gamle navn, og i de følgende år sygnede foreningen langsomt hen. Medlemstallet sank, og efterhånden afvikledes de forskellige aktiviteter og ejendomme, så som vandrehjem 0.1. I dag består DUG's virksomhed primært i at forvalte diverse legater og at yde økonomisk støtte til det danske mindretals arbejde i Sydslesvig. Der kan vel være delte eninger om, hvor vidt det i disse tider er rimeligt at ofre så omfattende midler på en så fornemt gennemillustreret hardcover-udgave som denne bog, der dels ikke vil kunne tilfredsstille historikernes faglige krav (manglende noteapparat, ingen inddragelse af tyske kilder eller litteratur), og dels næppe heller vil finde større afsætning i øvrigt. I hvert fald er der her samlet et omfattende materiale om DUG, og Knud Fanøs tekst er absolut læseværdig, omend nogle af de lange møde- og stævnereferater burde have været skåret væk. |