Niels Erik Rosenfeldt og Carsten Pape: Politikens Ruslandshistorie efter 1917. Sovjetstaten. Kbh., Politikens Forlag, 1983. 263 s. 298 kr.

Det siges ofte, at kendskabet til Sovjetunionen er ringe, og at det ville være
ønskeligt med et højere informationsniveau om denne stat, dens indre forhold og
opfattelse af omverdenen. Den postulerede uvidenhed gælder vistnok både

befolkningen i almindelighed og politikerne i særdeleshed. Om dette postulat er sandt er ikke godt at vide. Det er imidlertid en kendsgerning, at der i Danmark udgives langt flere bøger om sovjetiske samfundsforhold i bredeste forstand end om noget andet land. Hvad Sovjetunionens historie angår, er der i løbet af de sidste 15-16 år blevet udgivet ikke færre end fire fremstillinger.

I 1967 udsendte Per Salomonsson sin Sovjetunionens historie 1917-1967, og to år efter, i 1969, udkom Henrik Bertelsens Ruslands og Sovjetunionens historie. Sidstnævnte var en bred og forholdsvis kortfattet fremstilling af Ruslands/Sovjetunionens 1000-årige historie, førstnævnte en detaljeret gennemgang af især den politiske udvikling siden 1967. I 1977 udkom Salomonssons fremstilling i en tobinds udgave, der bl.a. viste forf.s stærkt ændrede opfattelse af eller perspektiv på hele den sovjetiske udvikling. Med Politikens Ruslandshistories bind 3 foreligger den hidtil seneste beskrivelse på dansk af sovjetstatens historie.

I modsætning til de ældre fremstillinger er Rosenfeldts og Papes Sovjetstaten baseret på et meget bredt og solidt forskningsgrundlag, der både omfatter vestlig og sovjetisk historieforskning. Sovjetstaten har i så henseende kunnet drage stor nytte af den omfattende forskningsoversigt, der i 1979 blev udsendt under redaktion af Niels Erik Rosenfeldt (Sovjetunionens historie 1917-1970 i serien »Problemer i Ruslands og Sovjetunionens historie«, Jysk Selskab for Historie). Hertil kommer, at Rosenfeldt selv har ydet en original og banebrydende indsats, hvad angår udforskningen af den side af Sovjetunionens historie, der hedder Stalins magtapparat. (Se anmeldelse i HT bd. 83 (1983) s. 338).

Man er derfor i kyndige hænder, når man følger de to forf.s. gennemgang af udviklingen. Rosenfeldt har taget sig af perioden fra bolsjevikkernes magtovertagelse i 1917 frem til og med Den anden Verdenskrig samt det sidste afsnit om Sovjetunionen og omverdenen, mens Pape har beskrevet perioden fra Anden Verdenskrigs slutning frem til og med Brezjnev-æraens indre forhold. Pape har her skrevet et kapitel, hvor han systematisk gennemgår de nuværende politiske, økonomiske og sociale strukturer. På en heldig måde har de to forf. således forenet en kronologisk-dynamisk beskrivelse af forløbet siden 1917 med en systematiskstrukturel redegørelse for status i 1980'ernes første halvdel.

Bogen har mange gode illustrationer, hvoraf en del er i farver. Dette tredie
bind i Ruslandshistorien har desuden en fyldig litteraturliste samt et navne- og
emneregister til alle tre bind.

Man skal imidlertid gøre sig klart, at der i egentligste forstand er tale om so\jetstatens historie, hvorunder naturligvis også hører monopolpartiets historie. Der er meget lidt om livet uden for parti- og statsapparatet, og hele udviklingen er anskuet fra de regerendes synsvinkel. Befolkningens vilkår i bredeste forstand, social- og kulturhistorien er meget stedmoderligt behandlet. Men det, der er, er godt: sagligt, nøgternt og forstandigt.