N. H. Holmqvist-Larsen: Møer, skjoldmøer og krigere. En studie i og omkring 7. bog af Saxo's Gesta Danorum. Studier fra Sprog- og oldtidsforskning nr. 304. Kbh., Museum Tusculanums forlag, 1983. 115 s.

Holmqvist-Larsens lille bog er en let omarbejdet udgave af den afhandling, han indleverede som speciale i historie ved Københavns universitet i 1981. Bogens ydre ramme er derfor fortsat indordnet under de regler, der gælder for specialeafhandlinger - først og fremmest m.h.t. omfang. Afhandlingen er ikke forsynet med litteraturliste, hvad specialer normalt er, og hvad enhver historisk afhandling bør være (er det en forlægger, der er bange for omfanget af og dermed prisen på

bogen? - da burde vedkommende dadles). I dette tilfælde ville en litteraturliste fortælle, at det er en meget belæst forfatter, og at vi i hans bog kommer videre omkring, end titlen antyder. Dertil kommer, at der er indarbejdet litteratur, som er udgivet efter specialeafhandlingens indlevering.

Afhandlingen indledes med et historiografisk afsnit. Det er unægtelig set før; hvor ofte har vi ikke i sådanne kunnet møde bud på, hvornår Saxo levede, hans grav, familieforhold, studieforløb, placering i samfund, affattelsestid for Gesta Danorum og diskussion af affattelsesrækkefølgen for de 16 bøger. Denne indledning hører til blandt de givtige, som vi også har set mange af de senere år, og den er original. I en velskrevet, hensynsfuld og afbalanceret redegørelse får vi en oversigt over forskningen med forfatterens stillingtagen, også til den nyeste. Han påpeger ud fra Gesta Danorum, hvordan Saxo gennem sin uddannelse og sine studier har haft tilknytning til tidens gejstligt ledede og inspirerede humanistiske studieforløb, således som det praktiseredes f.eks. i Paris. Vort sikreste kendskab til Saxo kan vi få gennem Gesta Danorum, dets helhed bliver behandlet, ligeledes Saxo's opfattelse af kønsrollerne, som de kommer til udtryk specielt i 7. bog. Centralt står her Holmqvist-Larsens analyse af Saxo's digression om skjoldmøer, og med denne som udgangspunkt og med de indvundne resultater som nøgle får vi en tolkning af 3 frierhistorier fra 7. bog: Ottar og Syrithe, Alf og Alvilda samt Hagbard og Signe. Behandlingen viser forfatterens fortrolighed med teksterne og hans indsigt i den europæiske tradition. I et afsluttende kapitel »Gesta Danorum, Jyske Lov og kvinders frie valg af ægtefælle« placeres Saxo i sin samtidige sammenhæng, specielt hvad angår hans opfattelse af ægteskabet og kvindens frie valg af ægtefælle. Heri inddrages Jyske Lov, og diskussionen af Saxo's og Jyske Lovs opfattelse får perspektiv og dybde ved inddragelse af kanonisk rets bestemmelser. I tilgift får vi en tolkning af den danske retsudvikling i lyset af den franske, således som denne er beskrevet af G. Duby.

Konklusionen er ikke overraskende, men veldokumenteret: at Saxo's mandsog kvindeideal harmonerer med samtidens og kan defineres som patriarkalsk, og at hans værk er en legitimering af hans standsfællers patriarkalske praksis. Samtidig har det et glimt af noget nyt - af en tro på individets ret i kærlighed, og den tro har jo givet stof til megen litteratur i eftertiden.

Bogen er velskrevet. Man vil kunne kritisere dens proportioner. Bogens centrale del fylder lidt sammenlignet med indledning og den afsluttende perspektivering. Dette må tilskrives ophavssituationen som specialeafhandling. Holmqvist-Larsen har hentet inspiration og vejledning hos Inge Skovgaard-Petersen og Nanna Damsholt - det vedkender han sig gerne. Han kvitterer med en selvstændig landvinding for Saxoforskningen.