Kirkens bygning og brug. Studier tilegnet Elna Møller, Kbh. Nationalmuseets Forlag, 1983. 209 s. 200 kr.

Dette festskrift rummer ti væsentlige artikler, hvoraf i hvert fald de ni ikke ville
have kunnet se dagens lys uden forfatternes tilknytning til »Danmarks Kirker«.

Hans Stiesdal skriver om tidlige, d.v.s. romanske vesttårne i det sjællandsklolland-falsterske område. Ikke mindre end 85 er indtegnet på oversigtskortet. De yder et stærkt bidrag til diskussionen om verdslig indflydelse på gudshusene. Niels Jørgen Poulsen er »på sporet af den jyske fod« som måleenhed ved kirkebyggeri. Dog forekommer det mig, at de gamle bygmestre altid havde svært ved at tilpasse sig de måleudregninger, som senere tiders forskere mener at finde - skæve og uregelrette som kirkerne ofte er.

Artiklerne om PassionsreliefFerne i Store Rise kirke og om Lektorieprædikestole i Østdanmark af Ebbe Nyborg og Marie-Louise Jørgensen er bl.a. interessante ved at påvise genbrug af kirkeinventar i middelalderen og i reformationstiden. Og Genbrug af gravsten er titlen på Vibeke Michelsens kulturhistorisk underholdende afsnit. At tilkøbe sig en gravsten »til evig tid« var en usikker og flygtig investering. Kortet over udbredelsen af lektorieprædikestole er lige så overraskende omfangsrigt som for vesttårnenes vedkommende. En tilsvarende udbredt anvendelse afskriftestole fremgår af Erik Skovs Skriftemål og skriftestol, som også beretter om, at skriftemålene langt fra var et personligt, hemmeligt anliggende, og de var præsterne til timelange besværligheder.

Hugo Johannsen skriver om Chr. IV i Den ydmyge konge med den fascinerende konklusion at en stor del af altertavlerne fra Christians tid er ren kongepropaganda. Ja selv den berømte Kongesten ved Frederiksborg Slot med plads til en bred royal bagdel indgår i propagandaen. Birgitte Bøggild Johannsen behandler enevældens castrum doloris som på grund af den flygtige karakter ikke er stof for Danmarks Kirker. Artiklen er et udmærket supplement til værkets registrerende kirkebeskrivelser. Det habsburgske dynastis ligtog for Ferdinand den Katolske og for Karl V blev mønsterdannende for et ceremoniel, som endnu er »anvendt i vore dage, f.eks. ved præsident Kennedys begravelse 1963«. Her er det fristende at henvise til Churchills begravelse som et langt bedre moderne eksempel, fordi Churchills død i modsætning til Kennedys var ventet, og hans ligtog derfor vel tilrettelagt og følgelig mediemæssigt langt bedre dækket.

Motivforskydninger af Kjeld de Fine Licht viser i rejsebrevsform de utrolig nære og samtidige forbindelser, der herskede i det europæiske katolske fællesskab på tværs af landegrænser. Ole Olesen stiller spørgsmålet: Hvad kan bindet i Danmarks Kirker om Ribe domkirke fortælle om det kirkelige musikliv? og svarer med en gennemgang af klokkespil, tårnmusik, sangerne og orgelmusikken hvor ikke mindst komponisten Rued Langgaard gør sig gældende.

Denne bog er således den bedst tænkelige måde at hylde redaktionsmedarbejderen og -lederen af Danmarks Kirker gennem mange år, Elna Møller. Men da artiklerne viser udsnit af den vidensfond, som redaktionen gradvis har akkumuleret, er bogen faktisk et festskrift til Danmarks Kirker og dermed indirekte også til Erik Moltke, der med utrættelig energi, inspiration og loyalitet ledede redaktionen i årtier, førend Elna Møller tog over. Erik Moltke døde 83 år gammel kort efter udgivelsen af dette festskrift som må have frydet ham. Lad ham dele glæden med Elna Møller over indholdet. Som gammel studentermedhjælp på »Kirkeværket« kan jeg på manges vegne kort karakterisere ham med de tusindårgamle runeord: han var »den største unidding«. Også her ligner Elna Møller ham.