Birgit Nuchel Thomsen: Industrielle foretagere på Tuborg 1873-1885 - Kilder og studier. Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie. Kbh., 1980. 690 s.

Philip W. Heyman var en af sin tids mest foretagsomme og succesrige danske erhvervsmænd. Allerede som 21-årig startede han i 1858 en kommissionsforretningi smør og oparbejdede i de følgende år en betydelig eksport til mange lande. Et åbent blik for afsætningsmulighederne for bacon på det engelske marked førte i 1866 til firmaets oprettelse af et svineslagteri i København, og Heyman indtog snart en dominerende position inden for den private slagterivirksomhed her i landet, selv om et storstilet forsøg på sammenslutning med andelsslagterierne til ét stort selskab med afgørende indflydelse på markedet måtte opgives. C.F. Tietgen støttede aktivt Heymans fusionsprojekt o. 1890, men samarbejdet mellem

de to gik længere tilbage i tiden. Sammen med Gustav Brock og Rudolph Puggaard grundlagde de i 1873 A/S Tuborgs Fabrikker. Efter et par års forløb trådte Heyman ganske vist ud af bestyrelsen, utilfreds med både virksomhedens politik og den daglige ledelse, men i 1880 gjorde et aktionæroprør (Heyman var selv største enkeltaktionær) ham til administrerende direktør og formand for bestyrelsen. Tietgen trådte ud, men uden vrede, og fra 1888 var han igen at finde i bestyrelsen. Under den nye ledelse forvandledes Tuborgs Fabrikker fra et underskudsforetagende i 1880 til et velkonsolideret foretagende ved Heymans død som en af landets rigeste mænd tretten år senere.

Arkivar ved Rigsarkivet Birgit Niichel Thomsen har tidligere beskæftiget sig med Heymans aktiviteter inden for både slagteri- og bryggeribranchen, og hendes engagement i emnet fremgår da også tydeligt af den foreliggende udgave af Heymans breve og papirer vedrørende Tuborgs første år. De fyldige uddrag af referater, korrespondancer m.v. er ret sparsomt kommenterede (der er dog gode navne- og sagregistre), men til gengæld er den lange indledning mere indholdsrig og ambitiøs, end tilfældet oftest er ved kildeudgivelser af denne art. Det anføres (s. 25), at 'udgavens videre relevans skal ses inden for rammerne af den såkaldte entreprenørforskning', og der redegøres i denne forbindelse udførligt for den østrigsk-amerikanske nationaløkonom Joseph Schumpeters teori om den innoverende entreprenørs afgørende betydning for den økonomiske udvikling. Tuborgs held til at tage konkurrencen op med de stormægtige Carlsberg bryggerier og Heymans rastløse virksomhed i begivenhedernes centrum gør ham til kandidat til den sjældent tildelte schumpeterianske entreprenør-titel, men analyser af regnskaber og virksomhedsstrategi leder udgiveren frem til andre konklusioner: værditilvæksten opnåedes i vid udstrækning på direktionsrutinens præmisser, og fremkomsten af den på længere sigt betydeligste innovation, Tuborg-pilsneren, var ikke resultatet af velovervejet planlægning, men 'skete halvt i blinde' (s. 66 og 86).

Tillempningen af makroteorier på et virksomhedsmateriale (udgiveren foretager også en - ikke helt uangribelig - efterprøvning af Marx' arbejdsværdilære og finder ringe overensstemmelse med mikroniveauets virkelighed) er sjældent forekommende blandt danske økonomiske historikere, og det foreliggende dristige forsøg virker inspirerende og efterlader ønsket om en større, mere underbygget fremstilling. Birgit Niichel Thomsen turde være mere end almindeligt kvalificeret til at skildre den moderne danske bryggeriindustris opkomst, og spørgsmålet er vel om hun ikke ville gøre forskningen en større tjeneste ved at vie tid og kræfter hertil, snarere end til den i nærværende publikations forord bebudede fortsættelse af kildeudgivelsen?