Finn Askgaard & Arne Stade (red.): Kampen om Skåne. Kbh., ZAC og Co., 1983. 442 s., 40 plancher samt kort. 268 kr.

Fra foromtale til titelblad har sætternissen fjernet slutningen af dette værks oprindelige titel: årstallene 1675-1679. »Kampen om Skåne« er altså Skånske Krig. Bogen er ellers ikke specielt plaget af trykfejl, selv om den er tresproget (dansk-svensk-norsk). Den er pænt udført med mange illustrationer og kort (de sidste dog af noget vekslende kvalitet). Der er navneregister og illustrationsfortegnelse, men ikke en fortegnelse over kortene eller en samlet liste over den citerede litteratur.

Indholdsmæssigt dækker værket, foruden selve krigsforløbet, krigens historiografi, den udenrigs- og militærpolitiske baggrund, samfundet bag fronterne, og overgangen til fredstilstand. Dets styrke er de enkelte afsnits klare fremstilling af de ofte komplicerede sagsforløb. Mange steder præsenteres der nyt materiale og ny opfattelser.

Værkets store svaghed er, at dets atten afsnit er fordelt på ikke mindre end femten forfattere. Læseren mærker ganske meget til velkendte samleværksproblemer som inkonsekvent navneskik, mærkelige proportioner, og skildringer som ikke følges op i andre afsnit. Problemerne forværres af, at emnet er ét snævert sammenhængende forløb, og at en del bidrag som nævnt præsenterer nye resultater, som andre forfattere ikke kender. Det medfører for eksempel, at fremstillingen af den danske strategis problemer lægger stor vægt på de svigtende danske ressourcer, mens afsnittet om den danske krigsøkonomi sætter spørgsmålstegn ved denne ældre opfattelse.

Det ærgerligste er dog, at der er gået store muligheder tabt på grund af den stærke opsplitning og fraværet af enhver form for konkluderende afsnit. En konsekvent sammenstilling af de forskellige udviklingsforløb og af forholdene på de to sider af fronten (som normalt fremstilles adskilt) ville have bragt væsentlige ligheder og forskelle, som nu kun anes, frem i lyset. Dermed ville forståelsen af krigens historie have gjort større fremskridt, og man ville have kunnet nærme sig de mange spørgsmål, som læsningen af værket fremkalder: karakteren af disse stater, som styrer udnyttelsen af samfundenes ressourcer med så stor dygtighed, men som optræder så ustabilt og uinformeret på den internationale arena, både diplomatisk og militært; følelserne bag et feltslag, hvor de kæmpende gang på gang samler sig igen, og fortsætter kampen til hver anden deltager er omkommet; betingelserne for idag at forstå og analysere en strategi (den svenske), hvis kærne er en blind kærlighed til offensiven, manifesteret overalt fra rytteriets reglement til de mest omfattende planer.

De svenske og danske militærhistoriske kommissioner, som står bag værket,
har kunnet samle mange gode kræfter til det, og kunne godt have sat målet for
arbejdet højere.