Jørgen H. Barfod: Christian IV's Nyboder. Nyboders første 100 år. Maritim Kontakt 5. Kbh., Kontaktudvalget for dansk maritim historie- og samfundsforskning, 1983. 208 s. Ill. 70 kr. + forsendelse og moms.

Jørgen H. Barfod har i flere arbejder beskæftiget sig med det syttende rhundredes og nu er turen kommet til Nyboder. I en smuk bog, udgivet af Kontaktudvalget for dansk maritim historie- og samfundsforskning, beskriver han længernes opførelse, indretning og beboere samt dagligdagen i bebyggelsen. Desuden omtales kort Nyboders forgænger, som var Skipperboderne ved Holmens Kirke, og pendant, som var Christian IVs bådsmandskoloni på Møn og Bogø, ingen af disse to har tidligere været grundigt undersøgt af historikerne.

Forfatteren har gennemgået et omfattende arkivalsk materiale og gjort mange interessante fund. For eksempel kan han påvise årstallet for Nyboders grundlæggelse, idet man påbegyndte byggeriet på kongens bud i 1631. Derpå følges bydelens skæbne gennem de næste hundrede år, hvor længerne var på een etage, hvidkalkede og med rødmalede døre og vinduer.

Fremstillingen koncentrerer sig især om en minutiøs og meget kildenær præsentation af byggehistorien samt af beboernes professioner og antal - alt sammen refereret gade for gade, bolig for bolig. Men efter som der var cirka 600 lejligheder, virker denne omstændelige fremstillingsform noget tung. Hertil medvirker også de meget lange kildecitater, som endda ofte indeholder gamle svære ord, der ikke udlægges. Som eksempel skal blot nævnes »plitzfolkene«, der alene på siderne 18-21 optræder uforklaret 17 gange, (det betyder nærmest arbejdsmænd).

Stoffet er ellers spændende, og man får et glimrende indtryk af den forfærdelige
overbefolkning og problemerne omkring bygningsvedligeholdelse, som opstod
hurtigt efter Christian IVs død. Det var denne konges mening, at hver af

boligerne (som var på 34 kvadratmeter) skulle huse en familie. Men allerede i 1680erne var de fleste huse blevet opdelt med skillevægge, så der kunne bo to familier i hvert; i 1728 boede der således i gennemsnit 12 personer, hvoraf 4 børn og mange logerende. I 26 af husene delte mellem 21 og 31 personer det stærkt begrænsede husrum!

Nyboders historie følger naturligvis den almindelige trend med problemperioder under Frederik 111 og Store nordiske Krig. Alt dette følges nøje af Barfod. Men han afbryder lidt abrupt sin skildring omkring 1728 - i stedet for eksempelvis at føre den frem til 1750erne, hvor de første toetages længer blev opført. Bogen indeholder heller ingen sammenfatning eller antydning af, at alle de behandlede bygninger enten er nedrevne eller ombyggede i 1880-1890erne (bortset fra den ene som i dag rummer Nyboder Mindestuer).

Alt i alt er der imidlertid tale om en bog, der redeligt præsenterer resultaterne af et omfattende arkivarbejde. Men den er ikke helt gennemarbejdet nok: der findes omfattende gentagelser, korrekturlæsningen har overset for mange fejl, og de hyppige opremsninger og citater gør som sagt selve fremstillingen tung. Forfatteren burde have påtaget sig at uddrage konklusionerne af sine undersøgelser; men der er på den anden side mange nye interessante detaljer at hente i værket. Dets mange kort og smukke tegninger bidrager til at gøre bogen mere spændende, og de udmærkede registre hjælper en til at finde rundt i informationsmængden.