|
Historisk Tidsskrift, Bind 14. række, 5 (1984) 2Kirsten Geertsen: Arbejderkvinder i Danmark. Vilkår og kamp 1924-1939. Skriftserie nr. 13. Kbh., 1982. 398 s., ill. 150 kr. (120 kr. for medlemmer).Hanne Caspersen
Side 301
I kølvandet på den nye kvindebevægelse i begyndelsen af 70'erne fulgte
Side 302
nogle år senere de første kvindehistoriske specialer og udgivelser.1 Det er karakteristisk for denne første kvindehistoriske forskning, at dens emnekredser arbejderkvinder og specielt de arbejderkvinder, der var de første til at organisere sig i slutningen af forrige og begyndelsen af dette århundrede. Det var kvinder, der skilte sig ud fra mængden, og det var kvinder, der opponerede mod i hvert fald det kapitalistiske samfund og ofte også mod mandsvældet. Dette emnevalg skyldes flere forhold. Den nye kvindebevægelse forholdt sig ligesom studenterbevægelsen til marxismen og til den marxistiske kvindeteori og dens praktiske konsekvenser i partier og fagforeninger. Det var fra arbejderkvinderne, at kritikken af det bestående samfund måtte udgå. Når de studerende eller universitetslærerne ikke selv opfattede sig som arbejdere, så kunne de nærme sig arbejderkvinderne ved at forske i dem og hale dem frem af glemslen for at pointere, at kvinderne også havde været med og måtte være med. Den kapitallogik, som gik sin sejrsgang på universiteterne i midten af 70'erne, har derimod ikke været voldsomt mærkbar i den kvindeforskning,som fandt sted på de historiske institutter og nærmest slet ikke eksisterende på Historisk Institut på Københavns Universitet.2 For den kvindehistoriske forskning har været empirisk orienteret og meget lidt teoribevidst. Snarere samlede interessen sig om den form for ideologikritik, der består i at udrede Marx' og Engels' kvindeteori og dens videreudviklingaf specielt Clara Zetkin og Alexandra Kollontai - for at undersøge afstanden mellem en sådan teori og eksempelvis det danske socialdemokratisog DKP's teori og praksis.3 I slutningen af 70'erne skete der imidlertid et brud med den hidtidige tematisering, idet arbejderkvindernesliv 1 Bente Rosenbeck og Tinne Vammen har i »Arbejderkvinderne bliver synlige« analyseret 70'ernes kvindehistoriske arbejder, se Fremad og aldrig glemme. Ti års forskning i arbejderbevægelsens historie. Status og perspektiver. SFAH Skriftserie nr. 11, 1981. 2 Signe Arnfred og Karen Syberg (red.): Kvindesituation og kvindebevaegclse under kapitalismen. Nordisk Sommeruniversitets Skriftserie nr. 4, 1974 - var kapitallogisk i sin tilgang, og vaerket satte sit tydelige praeg pa 70'ernes kvindeforskning. Kapitallogikken kan ogsa spores i de to trykte specialer: Birte Broch: Kvindearbejde og kvindeorganisering. Kvinder i konfektionsindustrien 1890-1914. SFAH Skriftserie nr. 6, 1977 og Kirsten Geertsen: Arbejderkvinder i Danmark 1914-24. SFAH Skriftserie nr. 5, 1977. 3 Hanne Caspersen: Oppositionen inden for Kvindeligt Arbejderforbund 1925-38. En undersegelse af Arbejderkvinderncs Oplysningsforening og den revolutionaere fagopposition i Kvindeligt Arbejderforbund. Speciale v. KU, 1976. Annelise Hansen og Ulla Kleisdorff: Den tidlige kvindelige socialistiske arbejderbevaegelse 1871-78. Udvikling og teoridannelse. Opgave v. KU, 1976. Annelise Hansen og Ulla Kleisdorff: De kvindelige tobaksarbejdere i Kabenhavn 1871-1900. undersagelse af kvinders stilling i forhold til produktion, lonorganisering og kampformer. Speciale v. KU. 1978.
Side 303
neslivuden for produktionen, i reproduktionen eller i hjemmet blev inddraget.4 I den retning var Kirsten Geertsens speciale fra 1977 Arbejderkvinderi Danmark 1914-24 udtryk for nytænkning, idet hun forlod det rent organisationshistoriske til fordel for en helhedsopfattelse af arbejderkvindersliv, som både indeholder produktion og reproduktion.5 Denne intention viderefører hun i sin seneste udgivelse fra 1982 om arbejderkvinderi mellemkrigstiden. Denne udvidede forståelse for, hvad en arbejderkvindes liv består af, er blevet fulgt op af en række kvindelige historikere.6 Opfattelsen af, at et kvindeliv altid består af reproduktion og ofte også af produktion, har siden holdt sig i forskningen. Kvinders liv ses nu som et skæringspunkt mellem produktion og reproduktion. Beskæftigelsenmed reproduktion eller intimsfære betød i hele den historiske kvindeforskning - ikke kun for faget historie - en teoretisk orientering dels i retning af offentlighedsteorierne, dels i retning af forsøg på at diskutere forholdet mellem kapitalisme og patriarkat i relation til kvindeundertrykkelsen.Det betød således også en kredsen omkring bevidsthedsmæssigefænomener og deres materielle forankring. I løbet af de sidste 3-4 år er der endvidere sket et skift i temavalg. Nu samler interessen sig om andre lønarbejdergrupper: lærerinder, sygeplejersker, kontordamer, d.v.s. de grupper, som sent udviklede en lønarbejderbevidsthed. Det er samtidig også kvindegrupper, som forskerne lettere kan identificere sig med end med arbejderkvinderne. Men ikke blot nye lønarbejdergrupper er blevet forskningsobjekter. Det gælder også anonyme kvinder som tjenestepiger og husmødre, som ikke har udmærket sig i offentligheden og alene af den grund ikke tidligere har været synlige i historieskrivningen. Skyldes skiftet i temaer og (i mindre grad) i metoder nu bare modestrømninger, eller ligger årsagerne dybere? I svaret kommer man ikke udenom den tyske kultursociolog Ulrike Prokops forfatterskab med hendes kobling af produktion og reproduktion og hendes politisering af kvinders hele liv, der har givet nye identifikationsmuligheder i kvindeforskningen 4 Birte Broch og Lis Højgaard har i »Mellem arbejderbevægelse og kvindebevægelse« analyseret de første kvindehistoriske specialer og udgivelser omhandlende perioden 1870-1920, Historievidenskab nr. 16, 1978. Disse arbejder udforsker netop ikke reproduktionen i hjemmet. 5 Kirsten Geertsen: Arbejderkvinder i Danmark 1914-24. SFAH Skriftserie nr. 5, 1977. 6 Birgitte Possing: Arbejderkvinder og kvindearbejde i København ca. 1870-1906. AUC Serie om kvindeforskning nr. 2, 1980. Birgitte Geisler m.fl.: Fagbevægelse og kvindeliv. Analyse af et forbunds varetagelse af kvinders interesse i produktion og reproduktion fra århundredskiftet til 30'ernes krise - belyst gennem Dansk Tekstilarbejderforbund. AUC Serie om kvindeforskning nr. 8, 1981. Else Knudsen og Ruth Nissen: Da arbejderkvinderne blev mødre. Disciplineringen af de danske arbejdere til forsørgere omkring 1900. Historievidenskab nr. 21, 1980.
Side 304
forskningen.7 Det er blevet legitimt i den kvindelige historikers selvforståelseat historisere en nutidig oplevelse af kvindeundertrykkelsen, at se kvinders liv som en helhed og se de konflikter og potentialer, der er i et kvindeliv. Kvindebevægelsen har gennem sit slogan: det private er politisk, pillet ved politikbegrebet, og kvindeforskningen er fulgt efter ved at politisere det private. Dette skal ikke tolkes som om, der er lutter enighed blandt kvindeforskere om denne helhed. Langtfra! Der er således uenighed om det politiske formål med forskningen. Den norske sociolog Kari Wærness skelner mellem elendigheds- og værdighedsforskning.8 Denne sondring har vundet genklang i den samfundsvidenskabelige og historiske kvindeforskning. Hun karakteriserer den første kvindeforskning som elendighedsforskning, fordi den kun omhandler kvindeundertrykkelsen og kvinders mangler, og mener at tiden er inde til at anlægge et positivt syn på kvinders situation, nu da gennemsnitselendigheden er beskrevet. Min indvending er her, at kvinders historie hverken skal gøres til elendighedseller værdighedshistorie, men at det er kvinders virkelighed, der skal analyseres — så vidt som teori, metode og materiale muliggør dette. En form for værdighedsforskning er den forskning, der pointerer ligeværdighed mellem kønnene. Man taler ikke så meget om undertrykkelse som om mandens og kvindens komplementære roller og deres gensidige afhængighed af hinanden. Værdighedsforskning har vind i sejlene i øjeblikket. Der er åbenbart et behov for positive kvindebilleder og identifikationsmuligheder i historie. En langt dybere uenighed ligger latent i nyreligiøsitetens opdukken i kvindeforskningen. I øjeblikket kan der skimtes en polarisering, fremprovokeret af ekstremer som gudindebevægelsen, der introducerer en anden form for helhedsopfattelse i kvinders liv gennem en fornægtelse af den »mandsskabte dualisme« til fordel for den »kvindelige holisme«.9 Som det måtte være fremgået, eksisterer der hverken én kvindevidenskabeller én metode. Der er også delte meninger om ønskeligheden heraf.10 Det er heller ikke så entydigt, hvad kvindeforskning eller kvindehistorie er. Enigheden rækker til, at genstandsområdet er kvinder. Men flere argumenterer for, at det også drejer sig om forskning a/kvinder og for kvinder, hvorved de sondrer skarpt mellem den kvindelige og den 7 Ulrikc Prokop: Kvindelig livssammenhæng, dansk oversættelse. Randers, GMT, 1978. 8 Kari Wærness: Kvindeforskningens dilemmaer. Information 6.6. 1979. 9 Lene Sjørup: Du er gudinden. København, Hekla, 1983. 10 Ikke mindst i det svenske »Kvinnovetenskaplig tidskrift« har der fundet en livlig videnskabsteoretisk debat sted. Se især nr. 1 fra 1980.
Side 305
mandlige videnskab. En konsekvens af dette kan være en udskillelse af Kirsten Geertsen har i modsætning til de fleste kvindelige historikere en tilgang, der er præget af kapitallogikken, omend hun allerede i sit speciale fra 1977 forholdt sig kritisk over for de dele af den politiske økonomi, som angår husarbejde. Hun placerede sig som nævnt også blandt dem, der så kvinders liv som en helhed af produktion og reproduktion. Dette ses endnu tydeligere i hendes bog Arbejderkvinder i Danmark. Vilkår og kamp 1924-1939. Men hun lader ikke til at være inspireret af den Prokopske tendens. I hvert fald henviser hun ikke til Prokop eller til andre kvindehistoriske teorier overhovedet. Hun forholder sig således heller ikke til Kari Wærness' målsætning, men hun giver i sit arbejde husmoderen ny værdighed. I det teoretiske afsnit gør KG rede for sin egen opfattelse af husarbejdets politiske økonomi, og hun gennemgår den internationale og nationale debat om husarbejde. Endvidere diskuterer hun forholdet mellem kapitalismeog patriarkat (s. 2-38). Her ser hun kapitalen som den stærkeste, idet patriarkatet må vige eller omformes efter kapitalens behov (s. 35). Hun bidrager ikke med en særskilt diskussion om patriarkat, men væver den ind i diskussionen om husarbejdet. I England og USA har der i højere grad end her i 70'erne været ført en teoretisk diskussion om husarbejde. Debatten, der har forholdt sig til begreber hentet fra den politiske økonomi, kan groft opdeles i dem, der ser husarbejdet og husmoderens arbejde som havende brugsværdi og dem, der ser husarbejdet og husmoderens arbejde som værdiskabende, evt. merværdiskabende." I Danmark er det foruden Peder Lærke Nielsen12 primært KG, der har bidraget til denne diskussion. Hendes tese er, at husarbejdet (og her taler hun om arbejderfamilierne) er en værdiskabende vareproduktion, at den menneskelige arbejdskraft er en vare, og hvis man accepterer det, må man deraf logisk slutte, at arbejdskraften som en hvilken som helst anden vare skal fremstilles et sted, og at den kræver en regulær arbejdsindsats, en produktionsproces at fremstille. Samtidig understreger hun, at det ikke er merværdiskabende arbejde, fordi det ikke er en kapitalistisk vareproduktion (s. 3-4). KG gør dermed op med forsørgerideologien, idet 11 Her skal blot som eksempel på de første nævnes Jean Gardiner: The Role of domestic Labour« og Margaret Coulson m.fl.: »Women and the Class Struggle« - begge i: New Left Review nr. 89, 1975; og som eksempel på de sidste: Dalla Costa and Selma James: The Power of the Women and the Subversion of the Community, 2. udg., 1972 og Wally Seccombe: Housework under Capitalism. New Left Review nr. 83, 1973. 12 Peder Lærke Nielsen: Arbejdskraftens reproduktion og reproduktionsform. En rapportserie fra Sociologisk Institut nr. 1, Kbh. 1979.
Side 306
hun vil hævde, at kvinden er blevet betalt af sin mand, fordi hun har fremstillet hans arbejdskraft: »Skal man forstå arbejderkvindernes historiskemuligheder for at klare sig ved hjælp af det eneste, de har at klare sig med: deres arbejdskraft, nytter det ikke at ty til et uholdbart forsørgerbegreb for at forklare deres overlevelse. Kun fordi husarbejderen skaber værdi, som realiseres ved salget af den vare - hans arbejdskraft, hun har fremstillet, er det muligt for hendes mand at betale hende« (s. 38). KG's teori er konsistent, men den er efter min mening ikke uangribelig. Når kvinden sørger for mandens mad, tøj, at der er rent og opryddet omkring ham, når hun sørger for, at hjemmet er et aflastnings- og opladningssted inden næste arbejdsdag, så reparerer hun arbejdskraften, hun holder den ved lige, så han kan gå på arbejde næste dag. Husmoderens arbejde er et samfundsnødvendigt arbejde, for så vidt som arbejderen ikke kan sælge sin arbejdskraft uden denne reproduktion af arbejdskraften. Men det er og bliver en konstruktion, at hævde, at kvinden fremstiller en vare, nemlig mandens arbejdskraft. Efter min opfattelse udspringer KG's teoretisering af husarbejdet af et ønske om at opprioritere det husarbejde, kvinderne udfører. Det benægter hun dog i et politisk efterskrift til sin bog (s. 392). Hun påstår, at hun synliggør husarbejdet mest muligt gennem sin teori. Det er oplagt, at synliggørelse af husarbejdet er nødvendigt for at indfange kvindernes hverdag. Men det betænkelige er ligestilling af husarbejde og erhvervsarbejde. Jeg kan godt sætte mig ind i, hvorfor KG gerne vil slå fast med syvtommersøm, at husmødre udfører et stykke arbejde, og at det bør accepteres som nødvendigt arbejde. Men opnår man ikke det samme ved at se husarbejdet som samfundsmæssigt nødvendigt arbejde og så synliggøre det gennem at forske i det? Selv om kvinden får husholdningspenge af sin mand til gengæld for det arbejde, hun udfører for ham, er hun alligevel økonomisk afhængig af ham. Det er politisk vigtigere, at hun er afhængig af sin mand og af gteskabsinstitutionen, at hun får udbetalt penge. Endelig kan man også kritisere KG for, at hun med sin teori ikke afslører, hvad der er strategien for kvinders liv. Skal kvinder arbejde ude eller hjemme? Eller begge steder? Skal husarbejdet samfundsmæssiggøres eller skal mand og kvinde dele arbejdet? Disse spørgsmål ligger begravet i teorien, men KG stiller dem ikke. Til trods for teoridannelse om husarbejde er KG's arbejde imidlertid overordentlig empirisk orienteret. Hidtil har der ikke været en samlet fremstilling af arbejderkvindernes historie i mellemkrigstiden. Den, der i sin emnekreds nærmer sig mest KG's, er »Kvinden i Samfundet«, red. af Kirsten Gloerfelt-Tarp, udkommet første gang i 1937, anden udgave er
Side 307
fra 1953. Den omhandler dog ikke kun arbejderkvinder, men alle kvindegrupper, og den opfylder ikke de krav, historikere vil stille til årsagsforklaringer og emnets historiske placering. Med KG's bog har vi fået en egentlig grundbog til kvindehistorie i mellemkrigstiden. Ganske vist primært om arbejderkvinder, men specielt den grundige gennemgang af lovstof indeholder generel kvindehistorie. Den er lige ved at være en egentlig håndbog, hvis det ikke havde været for dens uoverskuelighed, den tyngende dokumentation i selve fremstillingen og manglen på et register. Den fyldige indholdsfortegnelse opvejer ikke denne mangel. Men hvis man er tålmodig, får man faktisk meget nyt at vide i den næsten 400 sider lange bog. Det empiriske afsnit falder i 3 dele: arbejderkvindernes vilkår i håndværk og industri, i hjemmet og endelig i det politiske og kulturelle liv. Endvidere forsøger KG at trække kvindernes reaktion på vilkårene frem. Jeg vil især fremhæve hendes kortlægning af udviklingen på det kvindelige arbejdsmarked og i de mest betydningsfulde kvindebrancher: beklædnings- og tekstilindustrien og nærings- og nydelsesmiddelindustrien, hvoraf det fremgår, at kvindernes udearbejde var en forlængelse af de indlærte pigefærdigheder. Vigtigt er det også, at KG punkterer myten om, at alle arbejderkvinder, også de gifte, havde lønarbejde. På baggrund af officielt statistisk materiale konkluderer hun, at i 1940 solgte 18-20% af de gifte arbejderkvinder deres arbejdskraft, mod 10-12% i 1930 (s. 50). Dette understreger to vigtige forhold: at kvindearbejdet steg trods krisen, men at det ikke var det normale, at gifte kvinder arbejdede. Som jeg vil vende tilbage til, var der nok flere gifte kvinder med lønarbejde, end det fremgår af statistikken, men tendensen er klar: de fleste arbejderkvinder var fortrinsvis husmødre. I afsnittet om husmødrene er der fokus på lovgivningen omkring ægteskabsinstitutionen. fødsler og aborter, således at husmoderens rettigheder og rammerne for hendes arbejde fremstår tydeligt. På det lovgivningsmæssige område har KG været det hele igennem, rigsdagsdebatterne inklusive, således at vi eksempelvis omkring svangerskabsloven af 1937 bliver klogere på vedtagelserne og intentionerne bag dem (s. 312-319). Både i lovgivningen og på arbejdsmarkedet blev kvinderne opfattede Det materiale, som KG benytter, består først og fremmest af en omfattende statistik. I tilsyneladende kønsneutrale tabelværker er der kønsspecifikt stof, det gælder også i lovgivningen. Litteraturlisten opregneren lang liste over anvendte tabelværker (erhvervs- og folketællinger), statistiske efterretninger og meddelelser, betænkninger og love. Det er
Side 308
virkelig et imponerende stort stof, KG har haft fingrene i og formidlet i sin bog. Men hun bruger statistikken for ukritisk og stiller for få spørgsmål. Det gælder særligt i bedømmelsen af omfanget og arten af kvinders erhvervsarbejde. I folke- og erhvervstællingerne findes naturligviskun det registrerede arbejde. Men der er begrundet formodning om, at især gifte kvinder havde løst og uregelmæssigt arbejde, som heller ikke blev opgivet til skattevæsenet. Dette er KG godt klar over (s. 39), men det far ikke konsekvenser undervejs. Jeg er ikke i tvivl om, at normen var, at manden arbejdede ude, og kvinden arbejdede hjemme, men jeg mener, at KG undervurderer det udearbejde, som var nødvendigt i forbindelse med mandens arbejdsløshed, sygdom eller død eller i andre situationer, hvor det enten var umuligt at leve for mandens løn, eller hvor man havde et ønske om en højere levestandard. Et andet eksempel på manglende problematisering er spørgsmålet om og i givet fald i hvilken udstrækning, kvinder fungerede som arbejdskraftreserve i mellemkrigstiden, ikke mindst under den økonomiske krise. Vi får at vide, at der både absolut og relativt kom flere kvinder i arbejde (s. 50), vi får også at vide, at i 30'erne var kvindernes arbejdsløshed mindre end mændenes (s. 27), bl.a. fordi regeringen støttede hjemmemarkedsindustrien, som var kvindeindustrier (s. 47 og s. 128). Men dette diskuteres ikke nærmere. I dag sættes der ofte lighedstegn mellem krise og kvindearbejdsløshed, således at krisen rammer kvinder, fordi de er kvinder. Det var altså ikke rigtigt i 30'erne (og er det heller ikke i dag!). KG skriver i indledningsafsnittet: »At komme på sporet af forskellige grupper arbejderkvinders reaktion på de forhold, der blev budt dem, vil blive en væsentlig del af undersøgelsen« (s. 1). I undersøgelsen holder KG dog ikke fast ved denne målsætning. I overskrifterne bruges den bestemte form: arbejderkvinderne, men kun undtagelsesvis er flere grupperrepræsenteret. »Arbejderkvindernes Oplysningsforening« (AO), som var en faglig opposition i »Kvindeligt Arbejderforbund«, samlet omkring afd. 5 bliver talerør for arbejderkvinderne, af og til sat op imod den ret betydningsløse socialdemokratiske klub (et modstykke til AO) og i enkelte tilfælde »Kvindeligt Arbejderforbund«. Både metodisk og indholdsmæssigter det en svipser. AO er glimrende til at kontrastere både regeringens og »Kvindeligt Arbejderforbunds politik«, men AO dækker ikke arbejderkvindernes holdninger, kun de mest aktive og de oppositionelle,som var et meget lille mindretal. Således postulerer KG også om arbejderkvinderne i sammenfatningen: »Arbejderkvinderne tog kampen op på mange fronter. Så mellemkrigstidens arbejderkvindehistorie er også historien om store arbejderkvinde-gruppers faglige og politiske indsats. Om arbejderkvindernes ufattelige humør, deres omsorg for
Side 309
børnene, for hinanden og for klassen. Deres tro på at det kunne nytte at gøre oprør mod deres vilkår, nytte at stille krav, organisere sig, arrangere møder og demonstrationer, udgive blade og pjecer etc.« (s. 381). Den opfattelse af arbejderkvinderne dokumenterer hun kun fuldstændigt for AO's vedkommende. Fremstillingen nærmer sig fællesskabsromantisk værdighedshistorie. KG skal ikke kritiseres for, at arbejderkvindens ikke kommer til ordre i hendes bog. Hun har koncentreret sig om, hvad officielt og publiceret kildemateriale kan give af viden. Og det har givet meget i dette tilfælde. Andre må så i gang med at interviewe og indsamle erindringer. Med Kirsten Geertsens bog kan vi virkelig få noget at vide om omfanget og arten af kvinders udearbejde i industrien og om de økonomiske og politiske rammer for erhvervsarbejde og husarbejde. Følgende liste omfatter kvindehistoriske specialer skrevet ved faget historie Andersen, Birgitte: En undersøgelse over husholdningsskolernes oprettelse Bech, Birgitte og Dyrhagen, Åse Lilian: Københavnske kvinders Decker, Hanna: Kvinder i kalkmalerierne — forestillinger om kvinder i Hansen, Anette Eklund: Landarbejderfamiliens materielle vilkår ca. Hansted, Birgit Svane: En »ulden affære«. Om uld, om byer og om Jensen, Birthe Skov: Gymnastikken på N. Zahles skole 1864-1899. En Johnsen, Vibeke Thornvig: En undersøgelse af børn og kvinders Kochendorff, Jessie: De københavnske kommunelærerinders organisering Laursen, Leif og Skjøt-Pedersen, Lise: De kvindelige butiks- og
Side 310
Madsen, Astrid: Strejkemønsteret blandt kvinderne i hovedstaden Madsen, Grete: Lønarbejderfamilien i Frankrig 1945-75. En analyse af Meyland, Helle Hammer: Lønarbejderfamilien i Italien 1945-80. En Mikkelsen, Lindis Hagen: En analyse af de kvindepolitiske strategier i Mørkholm, Annette: Sundhedsplejerskeordningen i 30'erne og Nielsen, Margaret og Sørensen, Vibeke: Arbejderklassens levevilkår i Poulsen, Else-Marie: Kvindebilledet i engelsk historieskrivning 1100-1175. Winkler, Helle: Kvinderne i Københavns Indre Mission. En undersøgelse |