Hans Chr. Johansen: Næring og bystyre. Odense 1700-1789. Odense bys historie, redigeret af Tage Kaarsted, Hans Chr. Johansen, Niels Oxenvad og Carsten Toft, billedredaktør Jørgen Thomsen. Udgivet af Odense kommune, i kommission hos Odense Universitetsforlag, 1983. 316 s. Ill. 200,85 kr., i abonnement 133,95 kr.

I det imponerende værk om Odense bys historie, som udgives i anledning af byens 1000 års jubilæum i 1988, er der lagt vægt på forskningsmæssig kvalitet. Det er velgørende i en tid, hvor megen historisk formidling skal være underholdning for enhver pris. Værket er i øvrigt velskrevet og let at læse.

Næring og bystyre 1700-89, der er det femte af værkets 10 bind, indeholder væsentlig primærforskning. Hovedkilden er edb-filer med stof fra person- og ejendomsfortegnelser som skattelister, folketælling, kirkebøger, skødeprotokoller, borgerskaber m.m. fra Odense. Det giver skildringen en kronologisk skævhed, fordi det arkivalske grundmateriale er langt bedre fra 1700-tallets sidste halvdel end fra århundredets begyndelse. Stoffet fra edb-regis treringen er naturligvis benyttet til befolkningsstatistik, men også til at følge enkelte familiers livshistorie. Det er ikke særligt bemærkelsesværdige skæbner, som man ret ofte kan finde beskrevet i arkivalierne, men typiske eksempler på livsforløb, som det har været muligt at hente ud af databasen.

Erhvervsliv og levestandard fylder godt i bogen, og det er nok også her, de
vigtigste resultater af en statistisk behandling kan hentes. De talmæssigt store
erhverv, som var skomagere og handskemagere, behandles indgående, mens der

gøres relativt lidt ud af købmændene, der da også var forbavsende fåtallige i Odense. Bystyret, der ifølge titlen er bogens andet hovedtema, far en kortfattet og mere traditionel behandling, selvom der er en udmærket redegørelse for den sociale forsorg. Bogen giver i det hele taget en vel dokumenteret skildring af en levefod så lav for befolkningens flertal, at vi i dag har svært ved at forstå, at det kan være rigtigt. Trange boliger, høj børnedødelighed og en alderdom i ensomhed og fattigdom. Hvordan kunne de holde det ud, spørger forfatteren selv.

De lysere sider af livet, kultur og fritid, er ikke medtaget her, men i Anne Riisings bind om kirke og skole. De savnes lidt, også fordi mange af illustrationerne vidner om, at de eksisterede. En hel del af bogens billeder er gengivelser af pyntegenstande, drikkekrus og raflebægre. Forsideillustrationen er et sjældent eksempel på et, sikkert meget realistisk, værtshusmiljø. De mange illustrationer er altså ikke helt vel tilpassede til teksten, men samtidigt illustrationsmateriale fra 1700-tallet er begrænset i Danmark. Man er, som i denne bog, oftest henvist til portrætmalerier af fremtrædende personer og fotografier af bevarede bygninger og genstande.

Sammenfattende kan siges, at forfatteren ikke har fået alting med, men har fremdraget betydningsfulde nye og forsømte områder af købstadhistorien. Det er i høj grad tiltrængt, og man må håbe, at bogen vil give inspiration til købstadhistorikere andre steder. I de mange små købstæder må en del af de her givne modeller kunne anvendes også uden adgang til edb.