Antonia Gransden: Historical Writing in England II, c. 1307 to the Early Sixteenth Century. London and Henley, Routledge & Kegan Paul, 1982. XXIV + 644 s., ill. 30 £. ib.

Otte år efter bind I, jfr. omtalen i dette tidsskrift bd. 77 s. 275-76, udkommer
andet og afsluttende bind — samme udstyr og indbinding, men nu i fotosats og til
den dobbelte pris!

Forfatteren opdeler sit stof i 14 store kapitler, begyndende med overgangstiden omkring Edward 11.s tiltræden, mange af dem med den karakteristiske overskrift Chroniclers of the Reign of . . „ en yderligere bevidst understregning af stoffets kronologiske ordning, men samtidig med plads til en præcis præsentation og placering af betydningsfulde og mindre betydningsfulde forfattere.

Særlige kapitler er forbeholdt til beskrivelser af de mest markante personlighederog deres arbejder: Fra Edward ll.s tid Ranulf Higden og hans hovedværk Polychronicon, en slags historisk verdensleksikon, bevaret i over 140 håndskrifter, heriblandt et af hans egne med egenhændige tekstændringer, belyst med tre detailfotos på tavle 11. Adskillige steder blev Polychronicon fortsat efter hans død engang i 1360'erne, navnlig i de store klostre. I klostret St. Alban's blev en sådan

fortsættelse udgangspunkt for tidens anden markante forfatterpersonlighed, Thomas Walsingham, som med sin Historia Anglicana i både en længere og kortere form havde ambitioner orn at gentage Matheus Parisiensis' præstationer. Da de trykte udgaver af hans værker gennemgående er forældede, er behandlingeni dette kapitel, s. 118 flg., meget værdifuld. Som eksempel på hans interesse for »fjerne« lande fremdrages Danmarksbeskrivelsen fra 1406 med de hjemvendendeledsagere for Philippa, Erik af Pommerns dronning, som hjemmelsmænd, jfr. s. 128.

Forfatteren havde oprindelig tænkt sig at standse med Richard lII.s død i 1485, men ombestemte sig, fordi en række værker fortsatte ind i Tudor-kongernes tid. Derfor blev det også naturligt at indarbejde karakteristikker af humanismens engelske repræsentanter, den indvandrede italiener Polydore Vergil, hvis Anglica Historia, bevaret i autograf i Vatikanbibliotekets Urbinosamling og trykt 3 gange i Basel 1534-55, stadig spiller en vis rolle ved vurderingen af Henrik VII.s tid, herhjemme også kendt af Leonora Christine og benyttet i Hæltinners Pryd, siden ekscerperet af Langebek til hans Diplomatarium. Vergil opdagede Gildas og udgav teksten i 1525 under titlen De excidio Britanniae i moderne tekstkritisk form. Den anden repræsentant er Thomas More (henrettet 1535), som samtidig med arbejdet på Utopia 1510-18 skrev en biografi af Richard 111, dels i en latinsk, dels en engelsk version, den første beregnet på det internationale publikum, den engelske for det hjemlige, ikke identiske, begge ufuldendte og først trykt efter hans død.

Et halvark, indsat mellem s. 168 og 169, indeholder 14 tavler med prøver på
originale hænder og illustrationer fra flere krøniker, og bindet afsluttes med
omfattende registre, s. 519-644, af samme form som i bind 1.