Bent Johannesen: Den russiske kontrarevolution. Leninistisk mytologi og historisk virkelighed. Kbh., Gyldendal 1983. 240 s. 160 kr.

Det er en velgørende klar og kontant bog, der nu omsider er blevet offentliggjort, efter at forfatteren i lang tid forgæves har søgt bl.a. det humanistiske forskningsrådom støtte til udgivelsen. Fremstillingen dækker perioden 1917-1921, d.v.s. fra zarismens sammenbrud over Ruslands korte tid under det provisoriske styre som

»det frieste land i verden« (Lenin) og frem til bolsjevikkernes magtovertagelse og konsolidering. Det er Oktoberrevolutionen og det påfølgende bolsjevikkiske terrorregime, forfatteren kalder den russiske kontrarevolution, mens den egentligerussiske revolution var Februarrevolutionen.

Forf. skriver, at i og for sig er dette synspunkt ikke nyt, men det er blot aldrig kommet til sin ret. Heri har han ret. Det er ikke blot i den partistyrede sovjetiske historieskrivning, bolsjevikkerne fremstilles som de eneste retfærdige eller i det mindste som de eneste duelige. Det er en opfattelse, der også præger megen vestlig historieskrivning, f.eks. den indflydelsesrige britiske historiker E.H. Carr. Det er sejrherrernes historie og historieskrivning, der har domineret, ofte tilsat en kraftig dosis determinisme.

Bent Johannesen bygger sin fremstilling og analyse dels på offentliggjorte, samtidige kilder, dels på den bedste del af den vestlige historieskrivning. Der er dog ikke tale om noget kompilationsarbejde; forf. er selv særdeles nærværende i hele bogen, der er præget af den sunde fornuft, han så hyppigt appellerer til. Der gøres grundigt og i et karsk sprog op med mange myter, bl.a. om den »demokratiske« Lenin, bolsjevikkernes uskyld m.h.t. den russiske borgerkrig, og den røde terror som et rent defensivt og nødtvungent våben.

Bogens værdi forøges ved en kommenteret litteraturliste, en kronologisk
oversigt, en ordliste samt en navne- og en personliste.