Historisk Tidsskrift, Bind 14. række, 5 (1984) 2

Peter Hopp og Carsten Mogensen (red.): Ostersturm/Påskeblæsten 1933. Quellen zur Geschichte der deutsch-dänischen Grenzregion/Kilder til den dansk-tyske grænseregions historie II. Flensborg, Institut fur Regionale Forschung und Information, 1983. Forhandles i Danmark af Institut for Grænseregionsforskning, Åbenrå. 283 s. 55 kr.

Jørgen Elklit

Side 365

I årene 1973-76 blev der på Akademie Sankelmark ved Flensborg afholdt flere såkaldte dansk-tyske skolebogskonferencer, hvor danske og tyske historikere med særlig interesse i grænselandets historie drøftede mulighederne for og betimeligheden af at udsende fælles bøger til undervisningsbrug. Det skulle være publikationer, hvor danske og tyske synspunkter kunne præsenteres og brydes og måske derved bidrage til at etablere et mere helt billede af udviklingen i grænselandet, end de to landes historikere hver for sig ellers ville kunne præstere. Ideen var fængslende, vanskelighederne naturligvis mange.

Nu foreligger det første resultat af indsatsen, et omfattende kilde»hæfte« om den såkaldte Påskeblæst i 1933, i kølvandet på Hitlers magtovertagelse. Det er naturligt, at Påskeblæsten, som udviklede sig efter nogle grænsepolitiske udtalelser fra tysk side, blev et af de temaer, der skulle indgå i rækken af udgivelser. Og det er lige så naturligt, at Peter Hopp og Carsten Mogensen, der begge har placeret sig centralt i udforskningen af grænselandets historie i mellemkrigstiden, kom til at stå for udgivelsen. De to udgivere har skullet foretage et udvalg i et kildemateriale, der selv for en så forholdsvis afgrænset begivenhed som denne svulmer over alle bredder. Gennemlæsningen af kildeudvalget giver det indtryk, at udgiverne ved udvælgelsen af de kilder, der skulle medtages, i lidt for høj grad har ligget under for den traditionelle opfattelse af Påskeblæsten som forårsaget af slesvig-holstenske nazistiske brushoveder, der måtte se sig tilrettevist fra Berlin, som ikke ville lade et modsætningsforhold til Danmark udvikle sig på dette tidspunkt. Den danske regerings afventende holdning bidrog også til, at en egentlig konflikt ikke fik lov at udvikle sig. Det er svært at tilbageholde den opfattelse, at således forstået var Påskeblæsten kun en forholdsvis beskeden episode, som har fået en mere central placering i udforskningen af de dansk-tyske relationer i mellemkrigstiden, end det vist egentlig er berettiget.

Denne opfattelse synes også at skinne igennem den vel korte introduktion, hvor det således pointeres, at »grænsespørgsmålet blev det middel, som nazisterne bevidst anvendte for at samle og aktivere det tyske mindretal i Nordslesvig« (s. 25). Det er givetvis en væsentlig del af forklaringen på Påskeblæsten, og det fremgår da også mere eller mindre direkte af flere af kilderne. Men hvis det er udgivernes opfattelse, at dét var den primære hensigt fra de slesvig-holstenske

Side 366

aktørers side, så burde dette aspekt have haft en mere fremtrædende placering
ved udvælgelsen af kilderne, i introduktionen og i de ledsagende arbejdsspørgsmål,end
tilfældet er nu.

Dersom episoden først og fremmest skal forstås under denne aktiviserings- og mobiliseringssynsvinkel, bliver den efter min opfattelse af større interesse end ellers. Det spørgsmål melder sig så, om de danske reaktioner skal ses under den samme synsvinkel, altså om danske organisationer og enkeltpersoner bevidst brugte nogle i sig selv ret ligegyldige (men naturligvis potentielt truende og alvorlige) udtalelser fra slesvig-holstensk nazistisk side til at få mobiliseret og aktiviseret det nationale beredskab på dansk side - ikke nødvendigvis fordi man opfattede grænsen som reelt særlig truet, men for at få det tyske mindretal, nazificeret eller ej, inddæmmet og isoleret? Også denne synsvinkel forekommer — når det overordnede problem er forholdet mellem dansk og tysk i grænselandet - nok så interessant som for eksempel spørgsmålets behandling på regeringsniveau. Udgiverne burde også have inddraget denne problemstilling - i det mindste i introduktion og arbejdsspørgsmål, hvis det er for vanskeligt at finde materiale dertil — og det så meget mere, som synspunktet ikke kan være dem übekendt.

Alle teksterne er gengivet på originalsproget med parallelle oversættelser til det andet sprog. Det er yderst hensigtsmæssigt, men det er ikke hensigtsmæssigt, at opsætningen af tekster m.m. er foretaget således, at det er vanskeligt at orientere sig på siderne. Hertil kommer, at der i høj grad savnes en samlet oversigt over de gengivne'kilder. Arbejdet med oversættelserne, korrekturlæsningen og annoteringen (herunder med realnoter) er heller ikke alle steder ført så langt, som det havde været ønskeligt — specielt, når sigtet med udgivelsen også er undervisningsformål.

Trods dette er der naturligvis ingen tvivl om, at fremtidig beskæftigelse med de
dansk-tyske forhold i grænseområdet i denne periode vil kunne have god nytte af
denne kildeudgave.