Joseph Zitomersky (ed.): On Making Use of History. Research and Reflections from Lund. Lund Studies in International History. Lund, Studentlitteratur, 1982. 206 s.

I forhold til deres danske kolleger har historikerne ved Lunds Universitet gennem den sidste halve generation været mere præget af inspirationen fra nyere amerikansk samfundsvidenskab. Det er blevet demonstreret i værker af f.eks. Carl-Axel Gemzell, Bo Huldt, Goran Rystad, Hans F. Petersson og Sven Tågil, at de lundensiske samtidshistorikere ikke blot har taget del i debatter om vigtige internationale historiske problemer, men også i høj grad har søgt at anvende de generaliserende samfundsvidenskabers teorier, metoder og begrebsapparater. Når flertallet af deres danske kolleger ikke i samme grad eller på samme måde har ændret deres tilgangsvinkler, hænger det måske ikke blot sammen med styrken i den danske historiske tradition, men også med en vis skepsis over for nytten af de nye problemstillinger og metoder. Denne skepsis er stedvis blevet begrundet med enkelte exempler på oplagte vildspor eller urimeligheder i den ganske omfattende svenske produktion, men egentlige sammenligninger mellem resultaterne af de divergerende tilgange savnes.

Det foreliggende bind demonstrerer nogle af den lundensiske traditions gode sider. Det består af 5 artikler om noget forskelligartede emner, søgt sammenfattet ved en længere introduktion, og det henvender sig således ikke til læsere interesseret i et bestemt emne, men må snarere ses som en præsentation overfor den engelsksprogede verden af exempler på emneområder, problemstillinger og metoder, eller i hvert fald som fremlæggelse af artikler af høj kvalitet, der ikke på anden måde har kunnet offentliggøres.

I introduktionen, Changing Historical Study in Sweden and Lund, gør amerikaneren Zitomersky opmærksom på det internationale stade, den lundensiske historievidenskab finder sig på, og de moderne samfundsvidenskabelige og kvantitative metoder, der har vundet indpas. Derimod argumenterer han knap så overbevisende for, at netop de her publicerede artikler i særlig grad skulle understrege historiens nytteværdi, som bogens titel lægger op til. En nytteværdi, der består i de generaliserende samfundsvidenskabers brug af historiske data til afprøvelse af teorier og metoder vil mange historikere nok finde utilstrækkelig, og det er svært at se, at netop de i dette bind fremlagte emner skulle give særlig nyttige erfaringer til nutiden.

De 3 første artikler tager store internationale projekter og debatter op. I Kristian Gerners History as Qasi-Laboratory: Reflections on the Stan/ord Studies ofthe Crisis of 1914 gives en udmærket oversigt over de store forsøg på at forklare udbruddet af 1. verdenskrig ved samfundsvidenskabelig teori, som Nazli Choucri,Ole Holsti, Robert North, Dinah Zinnes og andre har været i gang med siden begyndelsen af 1960erne, og af den kritik af kildeudnyttelsen og af de kvantitative metoders muligheder for at etablere væsentlige nye udsagn, som dette projekt har været mødt med. Gerners konklusion går - efter min mening med rette - i retning af skepsis over for generaliseringsmulighederne, i hvert fald ved storpolitiske kriser. Samspillet af talrige faktorer på mange planer kan vanskeligt rummes i en model, der skal gøre årsagerne almene og forløbet forudsigeligt. Og da kriser kan sætte kræfter i bevægelse, der spiller en ganske stor rolle for de længere og bredere forløb, må forsøgene på at etablere overskuelige forklaringer tages med store forbehold. Nytten af det store 1914-projekt bliver således især erfaringerne med,

hvilke vanskeligheder, de samfundsvidenskabelige modeller møder, når de virkeliggrundigt
skal prøves på det historiske materiale.

Robert William Bennett & Joseph Zitomersky's artikel, The Delimitation of International Diplomatic Systems: 1816-1970. The Correlates of Har Project's Systems Reconstructed, tager også udgangspunkt i et af de store amerikanske projekter, her David Singer's og Melvin Small's forsøg på at indsamle umådelige datamængder om historiens krige og deres deltagere for at finde frem til krigenes og den internationale politiks årsager ved statistikkens hjælp. Det er der hidtil kommet en hel del ikke altfor givende oversigter ud af, og Bennett & Zitomersky bringer næppe det store projekt meget nærmere målet ved deres minutiøse korrektur til Singer's & Small's opregning af det internationale systems statslige aktører siden 1816. Der er ca. 467, viser det sig -heraf eksempelvis 37 tyske, 25 nigerianske og 67 indiske - når man regner dem allesammen med efter et meget liberalt repræsentationskriterium for diplomatisk aktivitet. Det skal blive spændende at se, hvad generaliserende samfundsforskere kan få ud af det; traditionelle historikere vil nok anlægge et pragmatisk syn på disse aktørers eksistens, når de arbejder med konkrete problemstillinger; og politologer, der strækker det statslige aktørbegreb så vidt, vil sikkert hurtigt inddele aktørerne i ganske mange undergrupper, hvis de skal finde karakteristiske fælles træk.

Lars Niléhn diskuterer kortfattet konfliktteorier i sin artikel Theories, Territory and Teleology. On Two Attempts to Present a General Theory ofHistory. Han gennemgår Kenneth Boulding's hypoteser om staters magtcentrer, deres indflydelsesområder og deres indbyrdes afstand (som Ib Damgaard Petersen introducerede her i landet i 1969) og advarer mod en mekanisk anvendelse af den simple model og understreger vanskelighederne ved at kvantificere og sammenligne staters magt. Lige så kort omtaler han traditionen for geopolitisk tænkning, her exemplificeret ved Lars-Erik Nymans Sinkiang-studier. Han advarer mod forklaringer, der reelt bygger på resultaterne af et forløb, når årsagerne til dets igangsættelse skal findes. Som i Gerners artikel er kritikken af de generaliserende samfundsvidenskabers teorier og deres anvendelsesmuligheder vel ikke ny, men den er også her præcist formuleret og belyst ved velargumenterede eksempler. Hvordan sådanne teorier kan modificeres, eller hvad man kan sætte i stedet, er i mindre grad uddybet.

Bogens 2 sidste artikler har en lidt anden karakter. Her søges de samfundsvidenskabelige metoder ikke så meget diskuteret som positivt anvendt, ganske vist i mere beskeden målestok og ikke på internationale men på svenske historiske problemer. Birgitta Oden giver i An Historical Perspective on the Risk Panorama in a Changing Society et foreløbigt, statistisk baseret forsøg på at opstille og forklare udviklingen i den personlige risiko, en svensker har for at komme ud for et fatalt ulykkestilfælde i perioden 1860-1970. Den totale risiko for en dødsulykke er forbløffende konstant, men ulykkesårsagerne varierer unægtelig, og spørgsmålet bliver, om man kan opstille generelle forklaringer herpå. Ingvar Elmroth søger i Demography as History. A Study ofthe Living Conditions ofthe Swedish Nobility from 1600 to 1800 at give en statistisk oversigt over de ny-adledes og adelens erhverv, sociale mobilitet og familiemæssige forhold, uden at det dog på det foreliggende grundlag har været muligt at trænge dybere ned i årsagerne til adelens demografiske problemer. Begge disse to artikler bærer præg af at være interessante oplæg til videre studier, men de illustrerer måske samtidig afstanden fra de første artiklers teoretiske politologiske debat til nogle af socialhistorikernes mere jordbundne dataindsamling og forsigtige hypoteser.

Som helhed viser dette bind - måske lidt på tværs af udgiverens intentioner - at de lundensiske historikere nok er stærkt optaget af den internationale samfundsvidenskabelige diskussion, som de kan deltage kompetent i, men at de bestemt ikke har mistet historikernes traditionelle skepsis overfor teorier og metoder, og at de i høj grad er optaget af fortiden i sig selv og ikke blot den nytteværdi, den måtte kunne tillægges.