Hedda Gunneng & Birgit Strand (red.): Kvinnans ekonomiska ställning under nordisk medeltid. Uppsatser framlagda vid ett kvinnohistoriskt symposium i Kungälv 8-12 oktober 1979. Lindome, 1981. 119 s.

Det lille hæfte med foredrag fra det kvindehistoriske symposium i Kungålv 1979
præsenterer sig som en håndfuld gode punktundersøgelser om kvinders erhvervsog
retsstilling i middelalder og tidlig nutid.

Der er ikke mindre end fem vestnordiske bidrag, tre norske og to islandske, hvoraf det mest perspektivrige, fordi det behandler den sværest tilgængelige erhvervsgruppe, nok er Helgi porlåkssons studie »Arbeidskvinnens, særlig veverskens, økonomiske stilling på Island i middelalderen«. Men den norske kvinde, både i agrarsamfundet - særligt i hendes egenskab af enke og således familieforsørger (Ragnhild Aarsæther: Kvinner som familieforsørgere og sjølforsørgende belyst ved nordnorske skattelister på 1500-tallet og 1600-tallet) og som aktiv i tekstilerhvervet i Bergen (Ingvild Øye Sølvberg: Tekstilarbeidet — et kvinnearbeid i Bergen i Middelalderen?) kan også fange læseren, og hertil slutter sig de to studier om kvindens retsstilling i Norge hhv. på Island (Randi Andersen: Kvinnas økonomiske rettsstode i norsk mellemalder og Anna Sigurdardottir: Islandske kvinders økonomiske retslige stilling i middelalderen).

Overfor de nævnte fem står de svenske bidrag af Eva Osterberg om ikkeadelige(Svenska

adelige(Svenskakvinnors ekonomiska stållning under medeltiden) og af Ing- Marie Munktell fremfor alt om adelige kvinders økonomiske stilling (Landbokvinna - Frålsekvinna. En studie i kvinnors ekonomiska villkor under senmedeltiden,belysta med hjalp av jordebocker och råkenskaper) begge med udmærket benyttelse af jordebøger og regnskabsmateriale. Elsa Sjoholm fremfører i kortfattetform sine teorier om de nordiske landskabslove som kilder (Medeltidslagarna som historiska kållor), og Erik Lonnroth afslutter med et blik på dronning Margrethe I som kvindeskikkelse (Drottning Margaretas kvinnoroll).

Hvis man skulle få en fornemmelse af, at problemstillingen og indfaldsvinklen i flere bidrag er identiske, så må man erindre sig, at der i vidt omfang er tale om pionerarbejder. Man må anbefale samlingen som udgangspunkt og opgavepræsentation for den fortsatte kvindeforskning.