Russel Meiggs: Trees and Timber in the Ancient Mediterranean World. Oxford University Press, 1983. XVIII + 553 s. 1 kort. 16 plancher. £ 35.

Under Den anden Verdenskrig tilknyttedes oldtidshistorikeren Russel Meiggs
som frivillig det engelske forsyningsministeriums afdeling for den hjemlige

tømmerproduktion. Som Chief Labour Officer blev han fortrolig med tømmerbranchensmangfoldighed og glad for træer. Skønt allerede i 1945 fast besluttet på at bruge sin nye viden på antikhistorien kunne forf. først to år inde i sit otium, i 1972, begynde arbejdet med det foreliggende værk, der, emnets vigtighed til trods, er det første i sin art. Tidsmæssigt er bogen (bortset fra kap. 13) klart afgrænset til perioden fra bronzealderen til romerrigets undergang, rumligt mere vagt til grækernes, romernes og fønikernes verden, Spanien og Gallien undtaget, da disse to områder synes at have været selvforsynende med træ og ikke at have spillet nogen større rolle som leverandører til andre områder. Det er nemlig udbud-efterspørgsel-aspektet, der har været styrende for bogens opbygning (s. 3), hvad der lyder modernistisk, men fungerer fornuftigt. Kapiteloverskrifterne kan give en idé om værkets langt fra selvfølgelige disposition: 1. Kildematerialets natur. 2. Mediterrane skove. 3. Libanons cedertræer. 4. Bronzealderpladser og Homer. 5. Skove og flåder. 6. Træ til landhære. 7. Attisk træforsyning. 8. Byen Roms forsyning med træ. 9. Gårde, parker og haver. 10. Møbeltræ. 11. Træ til skulptur. 12. Tømmerbranchen. 13. Skovens forsvinden (Deforestation). Hvert kapitel skal danne en helhed, hvad der koster nogle gentagelser og er det værd. Efter en veloplagt og oplysende præsentation af kildematerialet gennemgås de vigtigste træsorters egenart og fordeling ud fra den opfattelse, at der ikke er sket voldsomme klimatiske ændringer i området fra bronzealderen til i dag. Historien om Libanons høje cedertræer med deres insektafvisende, velduftende ved afspejleri forfatterens levende fremstilling århundreders politiske historie i det østlige Middelhav. Bogens måske bedste afsnit er Skove og flåder, inspireret af R. G. Albions bog fra 1926 om sammenhængen mellem briternes udenrigspolitik og deres adgang til godt skibstømmer. Så vigtigt træet var for flåden, var landhærene dog forholdsvis mere træforbrugende, som det vises på især materiale fra romersk England. Det er træ som gavntømmer der har forf.s interesse, så landbrug behandles kun kort. Det afsluttende kapitel overbeviser ikke mindst ved uddrag af Norman Douglas' gruopvækkende beretninger fra vandringer i Syditalien i dette århundredes begyndelse om, at jernbanen må lette antikken og geden for en del af ansvaret for skovenes kranke skæbne. Forf. bereder selv læseren på et skuffende kap. 12 og inviterer i samme åndedrag til nye studier i et vigtigt, og, øjensynligt ikke blot når det gælder den antikke middelhavsverden, forsømt område. Det er heldigt for efterfølgerne, at Meiggs blev den første. Årtiers arbejde med bl.a. hovedværkerne Roman Ostia og The Athenian Empire (anm. af Skydsgaard, HT 75, 13. række 2, s. 208-9) gør, at han bevæger sig sikkert her, hvor han i hvert fald i starten nød »not having to wade through a thick undergrowth of controvercy« (s. 9).