G. Japsen: Den fejlslagne germanisering. Den tyske Forening for det nordlige Slesvig- Bidrag til det tyske mindretals historie efter 1864. Skrifter udgivne af Historisk Samfund for Sønderjylland nr. 57. Åbenrå 1983.

Denne Gottlieb Japsens sidste bog forelå iflg. forordet som et praktisk talt afsluttet manuskript ved forfatterens død i 1981. Japsen har gennem årene indsamlet et stort materiale om den nationale kamp i Sønderjylland fra 1864 frem til første verdenskrig. Efter bogen om »Pastor Jacobsen fra Skærbæk og hans foretagender« med undertitlen »Bidrag til det tyske mindretals historie efter 1864« følger nu - med samme undertitel - Japsens undersøgelse af den tyske Forening og dens rolle i tysk Nordslesvig-politik.

En introduktion - som udgør første del af Japsens afskedsforelæsning ved Århus Universitet - redegør oversigtsmæssigt for udviklingen fra 1864 til 1890, da Den tyske Forening blev oprettet. Japsen tilslutter sig den tyske historiker Oswald Hausers tese, at Preussen oprindelig ikke førte en nationalistisk Nordslesvig-politik; i Bismarck-perioden dominerede de preussiske statsinteresser. Statsræsonen afløstes imidlertid gradvis af en mere emotionelt præget politisk approach. Det er klart, at en germanisering af de ikke-tyske befolkningsdele i Riget hele tiden var hensigten, men de midler, der anvendtes til at nå dette mål, skiftede efterhånden karakter - uden at man i øvrigt kom målet nærmere, snarere tværtom. Den skærpede tyske politik efter 1890 og dermed også den tyske Forenings oprettelse var udtryk for, at en ny imperialistisk og nationalistisk ånd herefter var fremherskende i Tyskland.

Den tyske Forenings politiske kurs tegnedes først og fremmest af embedsmænd. De skiftende formænd og fremfor alt foreningens dominerende skikkelse og formand efter 1902 - landsdommer Hahn - var alle embedsmænd, og selv om der efterhånden kom flere og flere hjemmetyskere ind i forretningsudvalget, rokkede det ikke ved Hahns altbestemmende rolle. Japsen giver udtryk for en vis undren over det hjemmetyske elements opslutning omkring den tyske Forenings stærkt nationalistiske kurs - Den såkaldte Fredsforening nåede aldrig op over 400 medlemmer, mens Den tyske Forening i 1914 havde 7363 medlemmer alene i Nordslesvig. Årsagen hertil må vel netop søges i det tyske elements svage stilling i det meste af Nordslesvig. Der, hvor tyskheden stod svagest, føltes behovet for at støtte sig til statsmagten og en stærk organisation med en klar og aggressiv linie kraftigst. Japsen fastslår, at Den tyske Forenings enebestemmende rolle i det tyske politiske liv i Nordslesvig ikke blot førte til, at den tysksindede befolkningsdel prægedes af chauvinisme og militarisme, men også at de tyske højrepartiers indenrigspolitik accepteredes som udtryk for tysk politik slet og ret.

De hjemmetyskere, der var blevet disciplineret i denne autoritære ånd, blev »myndighedernes lydige følgesvende«, men havde samtidig mistet evnen til at vinde de dansksindede, og udgjorde således i virkeligheden en hindring for tyskhedens sejr. Pastor Schmidts og andres forsøg på at vinde hjemmetyskerne for en mere moderat politik faldt til jorden. Enten blev man ved Den tyske Forening, eller man nærmede sig det danske parti. Konsekvensen blev, at de hjemmetyskere, hvis tysk-nationale indstilling var blevet formet af den autoritære ånd i årene før og under verdenskrigen til mange danskeres overraskelse udviste en forbavsende modstandskraft over for nationale omvendelsesforsøg, men til gengæld ikke over for nazismen.