Aage Fasmer Blomberg: De magre år. Odense 1660-1700. Udg. af Odense kommune, i kommission hos Odense Universitetsforlag, 1980. 458 s. 200,85 kr. (i abonnement 133,95 kr.).

I den stort anlagte Odense bys historie er perioden 1660-1700 overdraget til en virkelig specialist, lektor dr. phil. Aage Fasmer Blomberg. Forfatteren har forlængst placeret sig som Fyns-historikeren par excellence med værket om Faaborg By's Historie I-11, 1955-1956 og den 700 sider store afhandling om Fyns vilkår under svenskekrigene 1657-1660, 1973, hvortil kommer talrige mindre afhandlinger i bl.a. de lokalhistoriske årbøger.

I 14 afsnit føres vi rundt i Odenses administrative, politiske, økonomiske, sociale og kirkeligt-kulturelle forhold i perioden. Det er en imponerende præstation at skrive en så omfattende redegørelse for langt størstedelens vedkommende på basis af utrykte kilder hentet i Rigsarkivet og i Landsarkivet for Fyn. En egentlig eksplicit overordnet problemstilling med tilhørende tesis for bogen savner man, men titlen synes særdeles berettiget - for der var tale om et samfund og en by i tilbagegang, ja i virkeligheden i en slags opløsningstilstand i alt fald i den første tid efter 1660. En lang række by-funktioner var ved at smuldre bort. På grund af de høje priser på fødevarer i kølvandet på den længselsfuldt ventede fred med Sverige var en stor del af borgerskabet flyttet ud på landet, skatteopkrævningen var suspenderet, fattigvæsenet var netop i nødens stund uden midler og dertil kom tunge indkvarteringsbyrder også da freden var en kendsgerning. Den forgældede by havde et betydeligt tilgodehavende hos staten og kongen, men netop da man skulle til at afregne var staten i virkeligheden gået bankerot. Borgmester og råds sidste muligheder for at finde penge var at inddrive en resterende brandskat, men dette medførte en konflikt mellem borgerne og byens styre - et opgør, der endte for konge og Højesteret og som demonstrerede store modsætninger i byen og en helt utrolig mistillid til byens ledelse. Oven i al elendigheden fulgte nye indkvarteringer, som gejstligheden plejede at være forskånet for, og så kom de gejstlige og alle de andre i hårene på hinanden. Hvordan de rigtige fattigfolk må have haft det i de år, tør man ikke tænke på.

Bogens styrke ligger som nævnt i fremdragelsen og ordningen af et enormt, übenyttet kildemateriale, men forfatteren har også i høj grad haft held med at indplacere Odense by i en rigshistorisk sammenhæng, således at forstå, at alle begivenheder og forhold i byen er relateret til centralmagtens lovgivning og magtudøvelse. Afsnittet om Central- og lokalstyre 1660-1700 er ikke blot af interesse for byens historie, men rummer f.eks. en mængde oplysninger til den unge enevældes administrations- og forvaltningspraksis.

Den meget letlæste og ofte underfundige fremstilling indbyder på tre punkter
til kritik. For det første savner man et udblik til de øvrige provinsbyer og til det i
denne periode stærkt expanderende København; dernæst er det et spørgsmål om

ikke de mange snævert afgrænsede økonomisk-sociale beskrivelser og redegørelser
berøver perioden som helhed noget af dens dynamik?

Sidst og mest alvorligt: Hvis hovedproblematikken havde været klarere formuleret i en indledning eller der dog i det mindste havde været et konkluderende afsnit med (forsøg på) en samlet vurdering af Odenses problemer m.h.t. bystyre, administration, økonomi, handel, sociale og kulturelle forhold, havde forfatteren gjort det lettere for brugerne.

Det hjælper dog meget, at bogen indledes med en fyldig indholdsfortegnelse og afsluttes med et omfattende noteapparat, en fyldig kilde- og litteraturfortegnelse samt et navneregister. Bogen vil være et udmærket, ja uomgængeligt hjælpemiddel til såvel Odense bys og Fyns historie som til Danmarks historie i enevældens første epoke.