Torben Worre: Det politiske system i Danmark, 4. udgave. Skrifter fra Institut for Samtidshistorie, Københavns Universitet. København, Akademisk Forlag, 1982. 118 s.

Da den første udgave af Torben Worres bog udkom i 1968 - hovedsagelig til undervisningsbrug i statskundskab for historiestuderende ved Københavns Universitet, imødekom den et udpræget behov for en systematisk beskrivelse af de danske politiske institutioner. Skønt Erik Rasmussens mere alment anlagte Politik til gymnasiebrug og hans Komparativ politik udkom omtrent samtidig, havde man stort set kun Munchs Samfundskundskab i 21. udg. (1964) — og på højt niveau, men snæver i sit specielle sigte, Alf Ross' Dansk Statsforfatningsret (2. udg. 1966) eller det mere historisk orienterede værk med samme titel af Poul Andersen fra 1954. Hertil Kenneth Millers bog Government and Politics in Denmark også fra 1968. Siden er der sket en eksplosiv udvikling i specialiseret litteratur om danske politiske forhold, og i dag virker det næsten utroligt, at man kan opremse de relevante værker fra dengang på et par linjer.

Worres Det politiske system i Danmark er gennem årene kommet i nye udgaver, med lettere ajourføringer og en beskeden men vigtig udvidelse af stoffet om vælgeradfærd. Nu foreligger den 4. udgave med en betydelig udvidelse af dette polito-sociologiske område (således et helt nyt kapitel om borgerne, som behandler spørgsmålet om politisk kultur og socialisering, legitimering og deltagelse). Andre kapitler om partierne og interesseorganisationerne er betydeligt omarbejdet og udvidet med nogle af landvindingerne fra de seneste års forskning. Oplysningerne er naturligvis ajourført, og bogen er nu forsynet med en snes nyttige tabeller og en kort kommenteret litteraturliste. Den gang som nu udmærker Det politiske system sig ved sin overskuelige opbygning og sit klare og præcise sprog. Og den gang som nu udgiver bogen sig ikke for mere, end den er: en forklarende beskrivelse af dansk politiks ydre rammer og funktionsmåde. Som sådan indeholder den mange skarpsindige iagttagelser af det politiske systems mekanismer. Bogens anvendelse i historiestudiet sætter naturligvis snævre grænser for dens omfang, men et kapitel på godt to sider om kommunikation og medier er for nødtørftigt, og der burde være afsat mere plads til de såkaldte nævn og råd, der spiller en vigtig rolle som det politiske systems integrerende institutioner.

I Torben Worres fremstilling ligger der en implicit og ikke urimelig antagelse af, at politik i grunden er et magtspil, og at de politiske institutioner udgør et civiliseret formidlingssystem. Men bortset fra visse politisk filosofiske betragtninger i det indledende kapitel har forfatteren afholdt sig fra overordnede forklaringsmodeller og har begrænset sig til at beskrive konkrete institutionelle forhold et ad gangen. I det sidste årti har dansk politologi været inde i en intensiv vækstperiode med en stor produktion af teoretiske værker på den ene side og en utallig række af specialstudier på den anden. Men endnu synes tiden ikke moden til de store velfunderede synteser. I ventetiden er der derfor god brug for konkret besked om institutionelle rammer og mekanismer, og det er denne opgave Worre løser. I et kommende genoptryk er der dog en hel del trykfejl at rette. Sætternissen har haft overordentlig travlt!