Knut Helle: Kongssete og kjøpstad. Fra opphavet til 1536. Bergen bys historie I. Bergen, Universitetsforlaget, 1982. 1016 s. Ill. 350 nkr. (værket sælges kun samlet).

Bergens historie er et jubilæumsværk udgivet i anledning af byens 900-årsdag. Selve jubelåret skal man dog lede længe efter. Middelalderbindets forfatter, Knut Helle, er tydeligt ikke meget for den officielle, ydre prunk. Først på s. 112 kommer det frem, at en tradition fra 1500-tallet knytter Bergens grundlæggelse til 1070. Herom bemærker Helle på sit - i danske ører - karske og ligefremme norske: »et like godt år som noe annet å knytte Bergens opkomst til«. Samme princip synes anvendt ved bindets afgrænsning i den anden ende. Det københavnske pennestrøg 1536 udgør vel intet særligt indhug i Bergens historie. I virkeligheden slutter Helle da også, selv om han pligtskyldigst har medtaget et par episoder fra Grevens fejde, med nedrivningerne af Apostelkirken, domkirken og bispegården 1529-31. Herved får han trukket en linje til Olav Kyrres første kirke på holmen, hvor senere kongsgården rejste sig, og smukt afrundet fremstillingen.

I sit anlæg er Helles fremstilling (som mindre muskuløse læsere nok ville have foretrukket var udsendt i flere bind. 2^[Æ kg er at gå for vidt!) udpræget videnskabelig, undertiden betænkeligt nær lærebogen og kompendiet. Synsvinklen er i begyndelsen historiografisk, mens Helle tøver med at give egne bud på den historiske udvikling. Ikke blot for hans studenter ved universitetet i Bergen, men for historiestuderende i hele Norden må værket blive en bibel, hvorimod læge læsere vil beklage den udtalte puritanisme overfor fagets muse.

Hermed er vist også al tænkelig malurt presset af det digre værk. Knut Helles eminente kendskab til Bergens historie og topografi samt ikke mindst de omliggende farvande bærer fremstillingen, som imidlertid på intet tidspunkt bliver snæver byhistorie. Helle bevæger sig übesværet indenfor andre fagområder,hvad den kyndige og minutiøse redegørelse for »værlagget«, det specielle bergensiske klima, der kan belægges helt tilbage til 1200-tallet, vidner om. Det skaber perspektiv, at den europæiske baggrund hele tiden er præsent. Helles redegørelse for kontorets udvikling må være noget af det bedste, der er skrevet om hansestæderne fra nordisk hold. Fremstillingen har mange andre højdepunkter: afsnittet om huse og grunde, hvor Helle slår ned på et gårdkøb fra 1312 og via køberen, Orm Svarre, trænger dybt ind i de tætpakkede gårde på Bryggen, udnyttelsen af Magnus Lagabøtes bylov til skildringen af dagligt liv i 1270'ernes

Bergen og redegørelsen for byens jurisdiktionsområde, som fører læseren over klipper, elve og vaser i Bergens prægtige, men endnu i vor tid særdeles fugtige omgivelser. Mesterlig er endelig udredningen af det litterære hofmiljø og bygningskunsten i 1200-tallet, der fremstår som Bergens egentlige storhedstid, inden det gamle norske kongedømme opløstes. Det bør straks tilføjes, at Helle skildrer både hanseaternes og danskernes virksomhed nøgternt og afbalanceret.

Til overflod er værket udstyret med ypperlige kort, fortrinlige registre, et noteapparat, der fungerer upåklageligt, og en aldeles overvældende rigdom af illustrationer, især mange fotografier fra forrige århundrede, men også skitser og malerier af lokale kunstnere. Endelig bør litteraturfortegnelsen roses, der optager mange utrykte manuskripter, universitetsspecialer 0.1., der hermed bliver gjort tilgængelige for forskningen. Knut Helles Bergens-værk vil begejstre alle, der interesserer sig for nordisk middelalder.