Vonsild kirkebog 1659-1708. Ældre danske kirkebøger. Ved Hans H. Worsøe. København, Landbohistorisk Selskab, 1982. XXXI. 480 s. Ill. 150 kr. + moms.

Kirkebogen for Vonsild er absolut ikke nogen ordinær kirkebog. Det, der især er karakteristisk for den, er de meget udførlige levnedsskildringer og nekrologer, hvoraf der for tiden 1685-1707 findes 260. De indeholder et ypperligt kulturhistoriskmateriale, som kaster lys over menigmands tilværelse i 1600 årenes Danmark,det århundrede, der i særlig grad var præget af voldsomme begivenheder som krig og pest. Udgivelsesarbejdet har hos landsarkivar Hans Worsøe, med Jens Holmgaard som tilsynsførende, været i de bedste hænder. Der er en passende fyldig indledning, gode registre m.v. Bogen vil kunne interessere en bred kreds, men det skal dog her understreges, hvad udgiveren heller ikke lægger skjul på, at udgaven ikke er fuldstændig. Der er, vel af praktisk-økonomiske årsager, sket visse udeladelser (altergangsgæster, kollekter m.v.), hvortil kommer, at tillysningsbogen, som udgiveren med rette anser som et væsentligt supplement til kirkebogen, ikke er udgivet. Den, der vil helt til bunds i en punktundersøgelse, kan altså ikke nøjes med den trykte udgave. Den ekceptionelle kirkebog har i

øvrigt forlængst påkaldt sig historikernes interesse (Gustav Bang i »Kirkebogsstudier«1906
og Aksel Lassen i »Skæbneåret 1659« 1958), men der er nu skabt en
let adgang til forskellige demografiske og andre historiske undersøgelser.

Vonsild kirkebog er den tredje danske kirkebog, som foreligger trykt. I 1954 udsendte Samfundet for dansk Genealogi og Personalhistorie den mere specielle »Perlestikkerbogen« fra Nakskov (ved Hans Knudsen og Albert Fabritius), og i 1963 udgav Landbohistorisk Selskab Ældre danske kirkebøger I »Levnedsløb i Sørbymagle og Kirkerup kirkebøger 1646-1731« (ved Ole Højrup, nu i 2. genoptryk). Vonsild kirkebog hævder sig i flere henseender som den mest givende. Der findes andre kirkebøger med nekrologer (f.eks. Ulsted, Kjær herred, 1685-1716), men de er fa og afgiver næppe basis for en udgivelse; i hvert fald vil eventuelle fremtidige kirkebogsudgivelser kun blive faksimiletryk; de vil være vanskeligere at anvende, men til gengæld relativt billige og komplette.

Der kan her være grund til at påpege, at kirkebøger så langt er det flittigst anvendte historiske kildemateriale i Danmark. Forklaringen er naturligvis, at de er hovedmaterialet for den genealogiske forskning. Kirkebøger er, eventuelt sammen med et par andre kildegrupper, det eneste originale historiske kildemateriale, som en virkelig bred folkelig kreds bliver konfronteret med. På den anden side har faghistorikernes interesse for kirkebøger hidtil været temmelig begrænset, hvilket vel nok for en del hænger sammen med materialets meget store omfang. Der er også visse kildekritiske problemer forbundet med kirkebøgerne, men der er ingen tvivl om, at man vil kunne nå væsentlige resultater ved en kritisk-systematisk bearbejdning af det danske kirkebogsmateriale.