Kai Detlev Sievers (Hrsg.): Die deutsche und skandinavische Amerikaauswanderung im 19. und 20. Jahrhundert. Forschungsstand, Methoden, Quellen. Mit Fallstudien aus Schleswig-Holstein und Hamburg. Studien zur Wirtschafts - und Sozialgeschichte Schleswig-Holsteins, Band 3. Neumunster, Karl Wachholtz Verlag, 1981. 204 s. DM 30.

I oktober 1979 foranstaltede »Arbeitskreis fur Wirtschafts- und Sozialgeschichte Schleswig-Holsteins« et seminar omkring den oversøiske udvandring fra Hertugdømmerne og Hamburg. Blandt deltagerne var skandinaviske forskere, og rapportens udgivere vedkender sig inspiration fra især det svenske emigrationshistoriske projekt. Publikationen afspejler bestræbelser, der er i deres vorden. Det er således litteratur- og kildeoversigter, der dominerer.

Den er delt op i fire temagrupper. For det første forskningsoversigter. Her tegner Arnfinn Engen et rids af norsk emigrationsforskning, og dr.phil. Kr. Hvidt tager sig af det øvrige Norden i en let causerende fremstilling. G. Moltmann ridser den relativt beskedne tyske forskning op med særligt henblik på det hamburgske perspektiv, mens K. D. Sievers tager sig af Slesvig-Holsten. For det andet er der et metodisk bidrag, nemlig svenskeren L. G. Tedebrands analyse af

interview'et som udvandringshistorisk kilde. Han betoner, at kildetypen bedst kan anvendes til at belyse socialpsykologiske motivationsfaktorer. Det tredje tema er kildeoversigter, hvor særligt den slesvigske udvandring og Hamburgs rolle som udvandringshavn påkalder sig dansk interesse. Klaus Richter skriver om materiale i »Hamburger Staatsarchiv« og Reimer Witt om hvad Schleswig- Holsteins Landesarchiv kan byde på. I Hamburg findes f.eks. skibslister bevaret fra 1851 og fremefter. De har stor interesse for dansk udvandringsforskning, men de 219 store bind er først ordnet alfabetisk år for år, siden kronologisk for hver skibsafgang. Den søgende må således gøre et rent Sisyfos-arbejde med at udskille de enkelte danskere fra andre nationers udvandrere. I Schleswig-Holsteins Landesarchiv findes andet kvantitativt materiale: Lægdsruller og de såkaldte »Entlassungen aus dem Untertanenverband«, der var de særlige tilladelser, som udvandrende værnepligtige skulle være forsynet med. Et andet interessant materiale er statistikker over den anseelige, illegale udvandring fra Hertugdømmerne.Det har været påstået, at det tyske overherredømme efter 1864 fik dansksindede unge mænd til at udvandre i stort tal for at undgå tysk værnepligt. I denne sammenhæng kan den omtalte statistik måske være nyttig.

Som fjerde temagruppe finder man en større studie af Gerhard Kortum i tilbagevandringen til de nord-frisiske øer, Fohr og Amrum 1900-1970. En teoretisk del betoner tilbagevandringsfænomenets nære forbindelse med den forudgående udvandringsproces. Der gennemgås et imponerende arsenal af modeller og typologier, men vi får dog intet selvstændigt teori-arbejde forelagt fra forfatteren. Den empiriske del af studiet viser klart, at 3A af de tilbagevendte er familier med børn og få Amerika-år bag sig.

I øvrigt vendte 22,4% af Amerika-udvandrerne hjem igen og hovedparten af denne femtedel, mener Kortum, var konservative, hjemstavnsbundne gemytter. De, der blev etableret i det amerikanske miljø, brød derimod sjældent op igen trods bindingerne til hjemstavnen.