Historisk Tidsskrift, Bind 14. række, 5 (1984) 1Hans Priemé: En europæisk tragedie. København, Gyldendal, 1982. 201 s. Ill.Hans Kirchhoff
Side 172
Med En europæisk tragedie foreligger der nu for første gang fra dansk side en kompetent oversigt over Nazistatens udryddelse af de europæiske jøder, den såkaldte Endlosung. Fremstillingen begrænser sig til forholdene i Tyskland, Polen, Frankrig og Danmark - et valg der naturligvis altid kan diskuteres. Men i hvert fald er det en stor gevinst at et dansk publikum her for første gang får de danske jøders skæbne integreret i den europæiske baggrund. Fokuseringen på Frankrig kan forekomme lidt tilfældigt - hvorfor ikke Holland, Italien eller Ungarn? Men
Side 173
den er meningsfuld som et kontrapunkt til situationen i Østeuropa. I tilgift får vi så et udblik over Vichy-regeringens jødepolitik — og dermed et eksempel på at kollaboratørerne udmærket kunne selv! (Desværre har forfatteren ikke haft mulighed for at trække på hovedværket: M. R. Marrus og R. 0. Paxton: Vichy France and the Jews, N. Y. 1982.) Der afsluttes med et bredt anlagt kapitel om slave- og udryddelseslejren Auschwitz. Et stort plus er her - som overalt i fremstillingen - de mange øjenvidneberetninger. En europæisk tragedie formidler megen kontant viden. Dens svaghed er den manglende problemorientering. Således synes det som om de sidste års hidsige debat om Endldsung-pvogrammets genesis, dets rolle og udvikling i Nazistaten helt er gået forfatteren forbi. I hvert fald forholder han sig ikke hertil. (Det er vel også derfor, at Wannsee-konferencen i jan. 1942 fejlagtigt tilmåles betydning som »vendepunktet«. Men konferencen var kun koordinerende for beslutninger, der var taget forud.) I perspektivet af »den europæiske tragedie« føles det også som en mangel at Priemé ikke diskuterer den side af die Endl'osung som Nora Levin (i The Holocaust, N.Y., 1973) kalder »the bystanders«. D.v.s. det neutrale og allierede udland, kirkerne, Røde Kors m.fl., der stort set forholdt sig passive og derfor var med til at muliggøre forbrydelsen. Jeg savner også en drøftelse af det helt afgørende informationsspørgsmål - hvad vidste man og hvornår? - som Walter Laqueur tog op i The Terrible Secret, London, 1980. I den ellers informative og sobre redegørelse for die Endl'osung i Danmark i okt. 1943 mangler een afgørende faktor i billedet af aktionens fiasko, nemlig denne at samtlige tyske lokalinstanser var imod! |